Ligheder mellem Jordbundsforhold og Jordbundslære
Jordbundsforhold og Jordbundslære har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Brint, Calcium, Førne, Humus, Istid, Jord, Jordbundslære, Jordkolloid, Jordluft, Jordtekstur, Jordtype, Klit, Krummestruktur, Kuldioxid, Ler, Morr, PH, Pore (jord), Regnorme, Sand, Syre, Vegetation, World Reference Base for Soil Resources.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jordbundsforhold · Brint og Jordbundslære ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Jordbundsforhold · Calcium og Jordbundslære ·
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Førne og Jordbundsforhold · Førne og Jordbundslære ·
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Humus og Jordbundsforhold · Humus og Jordbundslære ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Istid og Jordbundsforhold · Istid og Jordbundslære ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Jordbundsforhold · Jord og Jordbundslære ·
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Jordbundsforhold og Jordbundslære · Jordbundslære og Jordbundslære ·
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Jordbundsforhold og Jordkolloid · Jordbundslære og Jordkolloid ·
Jordluft
Hulrummene og sprækkerne i jorden (porerne) er for en stor dels vedkommende fyldt med luft.
Jordbundsforhold og Jordluft · Jordbundslære og Jordluft ·
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Jordbundsforhold og Jordtekstur · Jordbundslære og Jordtekstur ·
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Jordbundsforhold og Jordtype · Jordbundslære og Jordtype ·
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Jordbundsforhold og Klit · Jordbundslære og Klit ·
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Jordbundsforhold og Krummestruktur · Jordbundslære og Krummestruktur ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jordbundsforhold og Kuldioxid · Jordbundslære og Kuldioxid ·
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Jordbundsforhold og Ler · Jordbundslære og Ler ·
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Jordbundsforhold og Morr · Jordbundslære og Morr ·
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Jordbundsforhold og PH · Jordbundslære og PH ·
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Jordbundsforhold og Pore (jord) · Jordbundslære og Pore (jord) ·
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Jordbundsforhold og Regnorme · Jordbundslære og Regnorme ·
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Jordbundsforhold og Sand · Jordbundslære og Sand ·
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Jordbundsforhold og Syre · Jordbundslære og Syre ·
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Jordbundsforhold og Vegetation · Jordbundslære og Vegetation ·
World Reference Base for Soil Resources
WRB, fjerde udgave (2022) World Reference Base for Soil Resources (WRB) er den internationale standard for jordklassificeringssystemer.
Jordbundsforhold og World Reference Base for Soil Resources · Jordbundslære og World Reference Base for Soil Resources ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jordbundsforhold og Jordbundslære
- Hvad de har til fælles Jordbundsforhold og Jordbundslære
- Ligheder mellem Jordbundsforhold og Jordbundslære
Sammenligning mellem Jordbundsforhold og Jordbundslære
Jordbundsforhold har 107 relationer, mens Jordbundslære har 108. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 10.70% = 23 / (107 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jordbundsforhold og Jordbundslære. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: