Ligheder mellem Jorden og Månen
Jorden og Månen har 75 ting til fælles (i Unionpedia): Aluminium, Apollo-programmet, Argon, Asteroide, Barycentrum, Basalt, Breddekreds, Brint, Calcium, Canada, Charon (måne), Det Store Bombardement, Dipol, Dværgplanet, Ekliptika, Ellipse (geometri), Excentricitet (matematik), Feldspat, Fiksstjerne, Fosfor, Grundstof, Gud (højere væsen), Hav, Helium, Ilt, Internationale Astronomiske Union, Isotop, Jævndøgn, Jern, Jord, ..., Jordens atmosfære, Kalium, Komet, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kvælstof, Latin, Magnesium, Magnetfelt, Mars (planet), Måne, Måneformørkelse, Månens faser, Metan, Meteor, Natrium, Nedslagskrater, Nikkel, Nordlige halvkugle, Olivin, Planet, Pluto (dværgplanet), Præcession, Pyroxen, Radioaktivitet, Rotation, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Satellit, Silicium, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Stillehavet, Svovl, Sydlige halvkugle, Terminator (astronomi), Theia (planet), Tidevand, Titan (grundstof), Universet, Vand, Vegetation, Venus (planet), Verdensdel, (3753) Cruithne. Expand indeks (45 mere) »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminium og Jorden · Aluminium og Månen ·
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Apollo-programmet og Jorden · Apollo-programmet og Månen ·
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon og Jorden · Argon og Månen ·
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroide og Jorden · Asteroide og Månen ·
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Barycentrum og Jorden · Barycentrum og Månen ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Jorden · Basalt og Månen ·
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Breddekreds og Jorden · Breddekreds og Månen ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Jorden · Brint og Månen ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Jorden · Calcium og Månen ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canada og Jorden · Canada og Månen ·
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Charon (måne) og Jorden · Charon (måne) og Månen ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Jorden · Det Store Bombardement og Månen ·
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Dipol og Jorden · Dipol og Månen ·
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Dværgplanet og Jorden · Dværgplanet og Månen ·
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ekliptika og Jorden · Ekliptika og Månen ·
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ellipse (geometri) og Jorden · Ellipse (geometri) og Månen ·
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Excentricitet (matematik) og Jorden · Excentricitet (matematik) og Månen ·
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Feldspat og Jorden · Feldspat og Månen ·
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Fiksstjerne og Jorden · Fiksstjerne og Månen ·
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Fosfor og Jorden · Fosfor og Månen ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Jorden · Grundstof og Månen ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Jorden · Gud (højere væsen) og Månen ·
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hav og Jorden · Hav og Månen ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Jorden · Helium og Månen ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Jorden · Ilt og Månen ·
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Internationale Astronomiske Union og Jorden · Internationale Astronomiske Union og Månen ·
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotop og Jorden · Isotop og Månen ·
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Jævndøgn og Jorden · Jævndøgn og Månen ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Jorden · Jern og Månen ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Jorden · Jord og Månen ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jorden og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Månen ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Jorden og Kalium · Kalium og Månen ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Jorden og Komet · Komet og Månen ·
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Jorden og Kul (bjergart) · Kul (bjergart) og Månen ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Jorden og Kuldioxid · Kuldioxid og Månen ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Jorden og Kvælstof · Kvælstof og Månen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Jorden og Latin · Latin og Månen ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Jorden og Magnesium · Månen og Magnesium ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Jorden og Magnetfelt · Månen og Magnetfelt ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Jorden og Mars (planet) · Månen og Mars (planet) ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Jorden og Måne · Måne og Månen ·
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Jorden og Måneformørkelse · Måneformørkelse og Månen ·
Månens faser
En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.
Jorden og Månens faser · Månen og Månens faser ·
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Jorden og Metan · Månen og Metan ·
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Jorden og Meteor · Månen og Meteor ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Jorden og Natrium · Månen og Natrium ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Jorden og Nedslagskrater · Månen og Nedslagskrater ·
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Jorden og Nikkel · Månen og Nikkel ·
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Jorden og Nordlige halvkugle · Månen og Nordlige halvkugle ·
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Jorden og Olivin · Månen og Olivin ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Jorden og Planet · Månen og Planet ·
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Jorden og Pluto (dværgplanet) · Månen og Pluto (dværgplanet) ·
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Jorden og Præcession · Månen og Præcession ·
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Jorden og Pyroxen · Månen og Pyroxen ·
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Jorden og Radioaktivitet · Månen og Radioaktivitet ·
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Jorden og Rotation · Månen og Rotation ·
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.
Jorden og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Månen og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse ·
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Jorden og Satellit · Månen og Satellit ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Jorden og Silicium · Månen og Silicium ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Jorden og Solen · Månen og Solen ·
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Jorden og Solformørkelse · Månen og Solformørkelse ·
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Jorden og Solsystemet · Månen og Solsystemet ·
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Jorden og Stillehavet · Månen og Stillehavet ·
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Jorden og Svovl · Månen og Svovl ·
Sydlige halvkugle
Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.
Jorden og Sydlige halvkugle · Månen og Sydlige halvkugle ·
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Jorden og Terminator (astronomi) · Månen og Terminator (astronomi) ·
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Jorden og Theia (planet) · Månen og Theia (planet) ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Jorden og Tidevand · Månen og Tidevand ·
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Jorden og Titan (grundstof) · Månen og Titan (grundstof) ·
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Jorden og Universet · Månen og Universet ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Jorden og Vand · Månen og Vand ·
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Jorden og Vegetation · Månen og Vegetation ·
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Jorden og Venus (planet) · Månen og Venus (planet) ·
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Jorden og Verdensdel · Månen og Verdensdel ·
(3753) Cruithne
3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jorden og Månen
- Hvad de har til fælles Jorden og Månen
- Ligheder mellem Jorden og Månen
Sammenligning mellem Jorden og Månen
Jorden har 394 relationer, mens Månen har 282. Da de har til fælles 75, den Jaccard indekset er 11.09% = 75 / (394 + 282).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jorden og Månen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: