Karbala og Wahhabisme

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Karbala og Wahhabisme

Karbala vs. Wahhabisme

Karbala (كَرْبَلَاء, Karbalā’; ofte også kaldet Kerbala) er en irakisk by beliggende ca. Abdullah bin Saud. Billede fra 1819. Wahhabisme, hvis tilhængere omtales som 'wahhabitter', fra arabisk wahhābī, det vil sige tilhængere af Muhammed Ibn Abd al-Wahab (1704 i ʿUjeina - 1792 i Derʿīje i Najd, "den Gavmildes, det vil sige Guds, tjener"), sektens stifter, er en islamisk sekt af stærkt konservativ observans, navnlig dominerende i Saudi-Arabien, opkaldt efter sin arabiske stamfader.

Bagdad

Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.

Bagdad og Karbala · Bagdad og Wahhabisme · Se mere »

Eufrat

Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.

Eufrat og Karbala · Eufrat og Wahhabisme · Se mere »

Husayn ibn Ali

Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad.

Husayn ibn Ali og Karbala · Husayn ibn Ali og Wahhabisme · Se mere »

Medina

Al Medina – oprindelig Yathrib – er en vigtig by i Saudi-Arabien og en hellig by i religionen islam.

Karbala og Medina · Medina og Wahhabisme · Se mere »

Mekka

Mekka er en by i det vestlige Saudi-Arabien med et indbyggertal på.

Karbala og Mekka · Mekka og Wahhabisme · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Karbala og Shia-islam · Shia-islam og Wahhabisme · Se mere »