Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kashrut og Yom Kippur

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kashrut og Yom Kippur

Kashrut vs. Yom Kippur

McDonalds Kosher i Buenos Aires (Argentina) Kashrut (fra hebraisk כַּשְׁרוּת) er læren om, hvilke former for mad og hvilke kombinationer af mad som er kosher — det vil sige, rituelt egnede for mad efter halakha. Yom Kippur (Hebraisk: יוֹם הַכִּפּוּרִים, transskription: Yōm Kippūr, direkte oversat: "Forsoningsdag" eller "soningens dag") er en jødisk helligdag og den helligste dag inden for jødedommen og samaritanismen. Helligdagen forekommer på den tiende dag i Tishrei (den syvende måned i den klassiske hebraiske kalender). Yom Kippur starter ved solnedgang dagen forinden og varer indtil solnedgang på selve dagen. Sammenlignet med den gregorianske kalender, som bruges i Danmark svarer det til, at Yom Kippur falder i september eller begyndelsen af oktober (varierer år efter år). Helligdagen er centreret om forsoning og anger. Dagens vigtigste begivenheder består af fuld faste og asketisk adfærd ledsaget af lange bønner i synagogen, samt syndsbekendelser. Yom Kippur er den eneste dag, hvor det er tilladt at faste på sabbaten. Yom Kippur kommer fra og er beskrevet i den hebraiske bibel, som indeholder de samme tekster som Det Gamle Testamente. Helligdagen er derfor også beskrevet i Det Gamle Testamente i Tredje Mosebog kapitel 23 fra vers 27.

Ligheder mellem Kashrut og Yom Kippur

Kashrut og Yom Kippur har 2 ting til fælles (i Unionpedia): Hebraisk (sprog), Tredje Mosebog.

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Hebraisk (sprog) og Kashrut · Hebraisk (sprog) og Yom Kippur · Se mere »

Tredje Mosebog

''Stening af blasfemist'', illustration af Tredje Mosebog kap. 24 v 10-23 Tredje Mosebog eller Leviticus (hebr. ויקרא Vayikra "Og Han kaldte", gr. (το) Λευιτικόν Leviticus, latin (sprog) Liber Leviticus "Levitbogen")) er den tredje bog i den tredjedel af den hebraiske hellige bog, tanakh, der udgør torahen (Mosebøgerne). I kristen sammenhæng er bogen det 3. skrift i Bibelens gamle testamente. Hovedindholdet i bogen er retsregler og leviternes (præsternes) ritualer. Bogen er en fortsættelse af lovstoffet, som Moses fik ved Sinai i Anden Mosebog. I bogen pointeres det, at præsterne kun må nedstamme fra Moses bror, ypperstepræsten Aron, som er af Levi stamme, og derfor skiller den sig ud fra alle andre stammer i Israel. Bogen kan opdeles i syv afsnit, som behandler hver sit afgrænsede lovstof. Offerloven (3 Mos 1-7); Præsteloven (3 Mos 8-10); Renhedsloven (3 Mos 11-15); Forsoningsdagen (Yom Kippur) (3 Mos 16); Hellighedsloven (3 Mos 17-24); Sabbatår og jubelår, løn og straf (3 Mos 25-26); Løfter og afgifter (tiende) (3 Mos 27).

Kashrut og Tredje Mosebog · Tredje Mosebog og Yom Kippur · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kashrut og Yom Kippur

Kashrut har 13 relationer, mens Yom Kippur har 21. Da de har til fælles 2, den Jaccard indekset er 5.88% = 2 / (13 + 21).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kashrut og Yom Kippur. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: