Ligheder mellem Kaukasisk vingevalnød og Rødel
Kaukasisk vingevalnød og Rødel har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Løvfældende, Mineralrige, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Kaukasisk vingevalnød · Bark (plantedel) og Rødel ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Kaukasisk vingevalnød · Bøge-ordenen og Rødel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Kaukasisk vingevalnød · Blad (plantedel) og Rødel ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Kaukasisk vingevalnød · Bladrand og Rødel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Kaukasisk vingevalnød · Blomst og Rødel ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Kaukasisk vingevalnød · Danmark og Rødel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Kaukasisk vingevalnød · Dækfrøede planter og Rødel ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Kaukasisk vingevalnød og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Rødel ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Kaukasisk vingevalnød og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Rødel ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Kaukasisk vingevalnød og Løvfældende · Løvfældende og Rødel ·
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Kaukasisk vingevalnød og Mineralrige · Mineralrige og Rødel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Kaukasisk vingevalnød og Planter · Planter og Rødel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Kaukasisk vingevalnød og Rod (plantedel) · Rødel og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Kaukasisk vingevalnød og Tokimbladede · Rødel og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme) · Rødel og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kaukasisk vingevalnød og Rødel
- Hvad de har til fælles Kaukasisk vingevalnød og Rødel
- Ligheder mellem Kaukasisk vingevalnød og Rødel
Sammenligning mellem Kaukasisk vingevalnød og Rødel
Kaukasisk vingevalnød har 40 relationer, mens Rødel har 41. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 18.52% = 15 / (40 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kaukasisk vingevalnød og Rødel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: