Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme)

Kaukasisk vingevalnød vs. Træ (organisme)

Kaukasisk Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia) er et stort, løvfældende træ med en først krukkeformet, senere åben og bred krone. Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Ligheder mellem Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme)

Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme) har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Dækfrøede planter, Frugt, Krone (plantedel), Marv (plantedel), Naturaliseret, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Kaukasisk vingevalnød · Blad (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Kaukasisk vingevalnød · Blomst og Træ (organisme) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Kaukasisk vingevalnød · Dækfrøede planter og Træ (organisme) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Kaukasisk vingevalnød · Frugt og Træ (organisme) · Se mere »

Krone (plantedel)

Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.

Kaukasisk vingevalnød og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Marv (plantedel)

Gennemskåret gren af Hyld, hvor man tydeligt ser marven. Marven er den midterste, skumplast-agtige kerne i grene.

Kaukasisk vingevalnød og Marv (plantedel) · Marv (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Kaukasisk vingevalnød og Naturaliseret · Naturaliseret og Træ (organisme) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Kaukasisk vingevalnød og Planter · Planter og Træ (organisme) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Kaukasisk vingevalnød og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Træ (organisme) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Kaukasisk vingevalnød og Tokimbladede · Tokimbladede og Træ (organisme) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme)

Kaukasisk vingevalnød har 40 relationer, mens Træ (organisme) har 265. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 3.28% = 10 / (40 + 265).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »