Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben

Kernevåben vs. Masseødelæggelsesvåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats. Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.

Ligheder mellem Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben

Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, Atomkerne, Beskidt bombe, Brint, Den kolde krig, Fission, Irak, Isotop, Radioaktivitet, Sprængstof, Termonukleare våben.

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker.

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og Kernevåben · Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Kernevåben · Atomkerne og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Beskidt bombe

En beskidt bombe er en bombe der er baseret på konventionelle, kemiske sprængstoffer, men indeholder radioaktive stoffer som spredes over et større område ved eksplosionen.

Beskidt bombe og Kernevåben · Beskidt bombe og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Kernevåben · Brint og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Den kolde krig og Kernevåben · Den kolde krig og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Fission og Kernevåben · Fission og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Irak og Kernevåben · Irak og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Isotop og Kernevåben · Isotop og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Kernevåben og Radioaktivitet · Masseødelæggelsesvåben og Radioaktivitet · Se mere »

Sprængstof

Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.

Kernevåben og Sprængstof · Masseødelæggelsesvåben og Sprængstof · Se mere »

Termonukleare våben

De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.

Kernevåben og Termonukleare våben · Masseødelæggelsesvåben og Termonukleare våben · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben

Kernevåben har 91 relationer, mens Masseødelæggelsesvåben har 23. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 9.65% = 11 / (91 + 23).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kernevåben og Masseødelæggelsesvåben. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: