Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kirkefader

Indeks Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

15 relationer: Augustin, Clemens af Alexandria, Helgen, Hieronymus, Irenæus, Johannes Chrysostomos, Kirke (trosretning), Middelalderen, Origenes, Ortodokse kirke, Romerskkatolske kirke, Sankt Ambrosius, Teologi, Tertullian, Urkristendommen.

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Ny!!: Kirkefader og Augustin · Se mere »

Clemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.

Ny!!: Kirkefader og Clemens af Alexandria · Se mere »

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Ny!!: Kirkefader og Helgen · Se mere »

Hieronymus

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30. september 420 i Betlehem) var en af kirkefædrene.

Ny!!: Kirkefader og Hieronymus · Se mere »

Irenæus

Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.

Ny!!: Kirkefader og Irenæus · Se mere »

Johannes Chrysostomos

Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).

Ny!!: Kirkefader og Johannes Chrysostomos · Se mere »

Kirke (trosretning)

Kirke stammer fra græsk kyriakón, et adjektiv i intetkøn til kýrios "herre".

Ny!!: Kirkefader og Kirke (trosretning) · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Kirkefader og Middelalderen · Se mere »

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Ny!!: Kirkefader og Origenes · Se mere »

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Ny!!: Kirkefader og Ortodokse kirke · Se mere »

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Ny!!: Kirkefader og Romerskkatolske kirke · Se mere »

Sankt Ambrosius

Skt.

Ny!!: Kirkefader og Sankt Ambrosius · Se mere »

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Ny!!: Kirkefader og Teologi · Se mere »

Tertullian

Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.

Ny!!: Kirkefader og Tertullian · Se mere »

Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Ny!!: Kirkefader og Urkristendommen · Se mere »

Omdirigeringer her:

Kirkefædre, Kirkefædrene.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »