Ligheder mellem Kirsebærkornel og Trælyng
Kirsebærkornel og Trælyng har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Jord, Knop (plantedel), Planter, Rod (plantedel), Steneg, Tokimbladede.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Kirsebærkornel · Bark (plantedel) og Trælyng ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Kirsebærkornel · Blad (plantedel) og Trælyng ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Kirsebærkornel · Blomst og Trælyng ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Kirsebærkornel · Blomstring (botanik) og Trælyng ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Busk og Kirsebærkornel · Busk og Trælyng ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Kirsebærkornel · Dækfrøede planter og Trælyng ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Kirsebærkornel · Frø (plantedel) og Trælyng ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Kirsebærkornel · Frugt og Trælyng ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Kirsebærkornel · Gren (plantedel) og Trælyng ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Kirsebærkornel · Jord og Trælyng ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Kirsebærkornel og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Trælyng ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Kirsebærkornel og Planter · Planter og Trælyng ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Kirsebærkornel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Trælyng ·
Steneg
Steneg (Quercus ilex), også skrevet Sten-Eg, er et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform.
Kirsebærkornel og Steneg · Steneg og Trælyng ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kirsebærkornel og Trælyng
- Hvad de har til fælles Kirsebærkornel og Trælyng
- Ligheder mellem Kirsebærkornel og Trælyng
Sammenligning mellem Kirsebærkornel og Trælyng
Kirsebærkornel har 65 relationer, mens Trælyng har 37. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 14.71% = 15 / (65 + 37).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kirsebærkornel og Trælyng. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: