Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Klassisk liberalisme og Velfærdsstat

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Klassisk liberalisme og Velfærdsstat

Klassisk liberalisme vs. Velfærdsstat

Klassisk liberalisme (også kendt som traditionel liberalisme og laissez-faire-liberalismeIan Adams, Political Ideology Today (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20. eller ganske enkelt liberalisme) er en politisk ideologi, som er fortaler for borgerrettigheder, retssikkerhed, en ureguleret markedsøkonomi og en meget begrænset statsmagt. Otto von Bismarck nævnes ofte som grundlægger af velfærdsstaten.https://denstoredanske.lex.dk/velf%C3%A6rdsstat En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere.

Ligheder mellem Klassisk liberalisme og Velfærdsstat

Klassisk liberalisme og Velfærdsstat har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Adam Smith, Blandingsøkonomi, Industrialisering, Liberalisme, Minimalstat, Neoliberalisme, Offentlig sektor, Retssikkerhed.

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Adam Smith og Klassisk liberalisme · Adam Smith og Velfærdsstat · Se mere »

Blandingsøkonomi

Blandingsøkonomi er et økonomisk system, som er et kompromis mellem en helt ureguleret markedsøkonomi og en planøkonomi, idet rammerne for de privatejede virksomheder i det blandingsøkonomiske samfund fastlægges og reguleres af staten.

Blandingsøkonomi og Klassisk liberalisme · Blandingsøkonomi og Velfærdsstat · Se mere »

Industrialisering

Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.

Industrialisering og Klassisk liberalisme · Industrialisering og Velfærdsstat · Se mere »

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Klassisk liberalisme og Liberalisme · Liberalisme og Velfærdsstat · Se mere »

Minimalstat

Minimalstat eller natvægterstat, liberalistisk statsmodel med det mindst mulige antal af opgaver, nemlig at beskytte borgerne mod hinanden med politi og retssystem samt at beskytte borgerne mod ydre fjender med et militær.

Klassisk liberalisme og Minimalstat · Minimalstat og Velfærdsstat · Se mere »

Neoliberalisme

Neoliberalisme eller nyliberalisme er en politisk ideologi, der i modsætning til socialliberalismen og i forlængelse af den klassiske liberalisme er imod enhver form for statslige indgreb i samfundslivet og markedsøkonomien.

Klassisk liberalisme og Neoliberalisme · Neoliberalisme og Velfærdsstat · Se mere »

Offentlig sektor

offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.

Klassisk liberalisme og Offentlig sektor · Offentlig sektor og Velfærdsstat · Se mere »

Retssikkerhed

Retssikkerhed er et princip som indebærer at samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige.

Klassisk liberalisme og Retssikkerhed · Retssikkerhed og Velfærdsstat · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Klassisk liberalisme og Velfærdsstat

Klassisk liberalisme har 38 relationer, mens Velfærdsstat har 162. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 4.00% = 8 / (38 + 162).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Klassisk liberalisme og Velfærdsstat. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »