Ligheder mellem Klitfyr og Træ (organisme)
Klitfyr og Træ (organisme) har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Ene (plante), Etårsskud, Fyrreslægten, Gren (plantedel), Harpiks, Krone (plantedel), Nåletræer, Nød, PH, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Skov, Torn.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Klitfyr · Biotop og Træ (organisme) ·
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Ene (plante) og Klitfyr · Ene (plante) og Træ (organisme) ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Etårsskud og Klitfyr · Etårsskud og Træ (organisme) ·
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
Fyrreslægten og Klitfyr · Fyrreslægten og Træ (organisme) ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Klitfyr · Gren (plantedel) og Træ (organisme) ·
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Harpiks og Klitfyr · Harpiks og Træ (organisme) ·
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Klitfyr og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Træ (organisme) ·
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Klitfyr og Nåletræer · Nåletræer og Træ (organisme) ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Klitfyr og Nød · Nød og Træ (organisme) ·
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Klitfyr og PH · PH og Træ (organisme) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Klitfyr og Planter · Planter og Træ (organisme) ·
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Klitfyr og Plantesamfund · Plantesamfund og Træ (organisme) ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Klitfyr og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Træ (organisme) ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Klitfyr og Skov · Skov og Træ (organisme) ·
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Klitfyr og Træ (organisme)
- Hvad de har til fælles Klitfyr og Træ (organisme)
- Ligheder mellem Klitfyr og Træ (organisme)
Sammenligning mellem Klitfyr og Træ (organisme)
Klitfyr har 59 relationer, mens Træ (organisme) har 265. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 4.63% = 15 / (59 + 265).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Klitfyr og Træ (organisme). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: