Ligheder mellem Knud Lavard og Svend Tveskæg
Knud Lavard og Svend Tveskæg har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Den Store Danske Encyklopædi, Erik jarl, Estrid Svendsdatter, Gyda Svendsdatter, Harald Blåtand, Knud Danaást, Knud den Store, Mistivoj, Palnatoke, Roskilde, Saxo Grammaticus, Sigrid Storråde, Slesvig (by), Svend Estridsen, Tove af Danmark, Ulf jarl, Vendere.
Den Store Danske Encyklopædi
''Den Store Danske Encyklopædi'' Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal.
Den Store Danske Encyklopædi og Knud Lavard · Den Store Danske Encyklopædi og Svend Tveskæg ·
Erik jarl
Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).
Erik jarl og Knud Lavard · Erik jarl og Svend Tveskæg ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Knud Lavard · Estrid Svendsdatter og Svend Tveskæg ·
Gyda Svendsdatter
Gyda Svendsdatter (født ca. 980/985 - ukendt) var datter af kong Svend Tveskæg af Danmark og hans hustru Gunhild af Polen.
Gyda Svendsdatter og Knud Lavard · Gyda Svendsdatter og Svend Tveskæg ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Knud Lavard · Harald Blåtand og Svend Tveskæg ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Knud Danaást og Knud Lavard · Knud Danaást og Svend Tveskæg ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud Lavard og Knud den Store · Knud den Store og Svend Tveskæg ·
Mistivoj
Mistivoj (død ca. 990) var konge over obotritterne, en vendisk stamme i det nuværende vestlige Mecklenburg, der var selvstændig og hedensk indtil 1166, da den blev kristnet af Henrik Løve.
Knud Lavard og Mistivoj · Mistivoj og Svend Tveskæg ·
Palnatoke
Palnatoke, egentlig Tóki søn af Pálnir, var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga.
Knud Lavard og Palnatoke · Palnatoke og Svend Tveskæg ·
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Knud Lavard og Roskilde · Roskilde og Svend Tveskæg ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Knud Lavard og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Svend Tveskæg ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Knud Lavard og Sigrid Storråde · Sigrid Storråde og Svend Tveskæg ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Knud Lavard og Slesvig (by) · Slesvig (by) og Svend Tveskæg ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud Lavard og Svend Estridsen · Svend Estridsen og Svend Tveskæg ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Knud Lavard og Tove af Danmark · Svend Tveskæg og Tove af Danmark ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Knud Lavard og Ulf jarl · Svend Tveskæg og Ulf jarl ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud Lavard og Svend Tveskæg
- Hvad de har til fælles Knud Lavard og Svend Tveskæg
- Ligheder mellem Knud Lavard og Svend Tveskæg
Sammenligning mellem Knud Lavard og Svend Tveskæg
Knud Lavard har 188 relationer, mens Svend Tveskæg har 117. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 5.57% = 17 / (188 + 117).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud Lavard og Svend Tveskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: