Ligheder mellem Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark
Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Benediktinerordenen, Flandern, Harald Blåtand, Kanonisering, Knud den Store, Knud Lavard, Konversion, Korstog, Kristendom, Pave Gregor 7., Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Tiende, Vendere.
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Benediktinerordenen og Knud den Hellige · Benediktinerordenen og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Knud den Hellige · Flandern og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald Blåtand og Knud den Hellige · Harald Blåtand og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Kanonisering
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.
Kanonisering og Knud den Hellige · Kanonisering og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Hellige og Knud den Store · Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Knud Lavard og Knud den Hellige · Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Konversion
type.
Knud den Hellige og Konversion · Konversion og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Knud den Hellige og Korstog · Korstog og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Knud den Hellige og Kristendom · Kristendom og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Pave Gregor 7.
Pave Gregor 7. (født Hildebrand ca. 1015/1028, død 25. maj 1085) residerede fra 1073 til 1085.
Knud den Hellige og Pave Gregor 7. · Kristendommens indførelse i Danmark og Pave Gregor 7. ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Knud den Hellige og Svend Estridsen · Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud den Hellige og Svend Tveskæg · Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Tveskæg ·
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Knud den Hellige og Tiende · Kristendommens indførelse i Danmark og Tiende ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Knud den Hellige og Vendere · Kristendommens indførelse i Danmark og Vendere ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark
- Hvad de har til fælles Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark
- Ligheder mellem Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark
Sammenligning mellem Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark
Knud den Hellige har 160 relationer, mens Kristendommens indførelse i Danmark har 113. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 5.13% = 14 / (160 + 113).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud den Hellige og Kristendommens indførelse i Danmark. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: