Ligheder mellem Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren
Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksiske Krønike, Canterbury, Domkirke, Eksil, Felttog, Flandern, Frille, Henrik 4., tysk-romersk kejser, Hird, Jarl (titel), Knud den Store, Krønike, Latin, Pave, Pilgrimsfærd, Svend Tveskæg, Vikinger, York.
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Knud den Hellige · Angelsaksiske Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Canterbury
Canterbury er en by og verdensarvssted, der er administrationscenter for distriktet City of Canterbury i Kent i det sydøstlige England.
Canterbury og Knud den Hellige · Canterbury og Vilhelm Erobreren ·
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Domkirke og Knud den Hellige · Domkirke og Vilhelm Erobreren ·
Eksil
''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.
Eksil og Knud den Hellige · Eksil og Vilhelm Erobreren ·
Felttog
Et felttog betegner i udvidet forstand samtlige operationer i en krig fra troppernes udmarch til deres hjemkomst.
Felttog og Knud den Hellige · Felttog og Vilhelm Erobreren ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Knud den Hellige · Flandern og Vilhelm Erobreren ·
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Frille og Knud den Hellige · Frille og Vilhelm Erobreren ·
Henrik 4., tysk-romersk kejser
Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.
Henrik 4., tysk-romersk kejser og Knud den Hellige · Henrik 4., tysk-romersk kejser og Vilhelm Erobreren ·
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hird og Knud den Hellige · Hird og Vilhelm Erobreren ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Jarl (titel) og Knud den Hellige · Jarl (titel) og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Hellige og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Knud den Hellige og Krønike · Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Knud den Hellige og Latin · Latin og Vilhelm Erobreren ·
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Knud den Hellige og Pave · Pave og Vilhelm Erobreren ·
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Knud den Hellige og Pilgrimsfærd · Pilgrimsfærd og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Knud den Hellige og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Knud den Hellige og Vikinger · Vikinger og Vilhelm Erobreren ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren
Knud den Hellige har 160 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 5.16% = 18 / (160 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: