Knud den Store og Roskildekrøniken

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Knud den Store og Roskildekrøniken

Knud den Store vs. Roskildekrøniken

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie". Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Adam af Bremen og Knud den Store · Adam af Bremen og Roskildekrøniken · Se mere »

Ærkebispedømmet Bremen

Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.

Ærkebispedømmet Bremen og Knud den Store · Ærkebispedømmet Bremen og Roskildekrøniken · Se mere »

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum

Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).

Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Knud den Store · Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Roskildekrøniken · Se mere »

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Hardeknud og Knud den Store · Hardeknud og Roskildekrøniken · Se mere »

Kristendommens indførelse i Danmark

Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.

Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark · Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken · Se mere »

Leding

Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.

Knud den Store og Leding · Leding og Roskildekrøniken · Se mere »

Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Knud den Store og Magnus den Gode · Magnus den Gode og Roskildekrøniken · Se mere »

Roskilde

Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.

Knud den Store og Roskilde · Roskilde og Roskildekrøniken · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Knud den Store og Saxo Grammaticus · Roskildekrøniken og Saxo Grammaticus · Se mere »

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Knud den Store og Skandinavien · Roskildekrøniken og Skandinavien · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Knud den Store og Svend Tveskæg · Roskildekrøniken og Svend Tveskæg · Se mere »

Ulf jarl

Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.

Knud den Store og Ulf jarl · Roskildekrøniken og Ulf jarl · Se mere »