Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Kongō og Salomonøerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kongō og Salomonøerne

Kongō vs. Salomonøerne

Kongō (金剛, "uudslettelig", opkaldt efter Kongō-bjerget var et krigsskib i den Kejserlige japanske flåde under 1. og 2. Verdenskrig. Det var den første slagkrydser i Kongō-klassen, som var blandt de tungest bevlæbnede skibe, da den blev bygget. Den blev tegnet af den britiske skibsingeniør George Thurston. Kølen blev lagt i 1911 i Barrow-in-Furness i Storbritannien af Vickers Shipbuilding Company. Kongō var det sidste japanske slagskib, som blev bygget udenfor Japan. Det blev taget i brug i 1913, og patruljerede ud for Kinas kyst under 1. Verdenskrig. Kongō gennemgik to store ombygninger. I 1929 ombyggede den kejserlige japanske flåde det til et slagskib ved at forstærke pansringen og forbedre motoren og forøge hastigheden. I 1935 blev overbygningen ombygget totalt, hastigheden øget og der blev installeret katapulter til flyvebåde. Da den ikke var hurtig nok til at følge med Japans voksende flåde af hangarskibe blev Kongō omklassificeret til et hurtigt slagskib. Under den anden kinesisk-japanske krig opererede Kongō ud for kysten af det kontinentale Kina inden den blev overført til Tredje slagskibsdivision i 1941. I 1942 var den en del af Sydlige styrke under forberedelsen af slaget om Singapore. Kongō deltog i mange store søslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Den dækkede den japanske hærs ambifielandgang i Britisk Malaya, som er en del af vore dages Malaysia) og i Hollandsk Ostindien (nu Indonesien) i 1942, inden den kom i kamp med amerikanske styrker under slaget om Midway og slaget om Guadalcanal. Salomonøerne (engelsk: Solomon Islands) er en stat i det vestlige Stillehav, øst for Papua Ny Guinea, nordvest for Vanuatu og nordøst for Australien.

Ligheder mellem Kongō og Salomonøerne

Kongō og Salomonøerne har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Guadalcanal, Kina, Slaget om Guadalcanal, Stillehavskrigen, Storbritannien, 2. verdenskrig.

Guadalcanal

Salomonøerne - Guadalcanal Guadalcanal Guadalcanal Guadalcanal er en 6.500 km² stor ø i Stillehavet tilhørende Salomonøerne.

Guadalcanal og Kongō · Guadalcanal og Salomonøerne · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Kina og Kongō · Kina og Salomonøerne · Se mere »

Slaget om Guadalcanal

Slaget om Guadalcanal, også kaldet felttoget på Guadalcanal, som de Vestallierede havde givet kodenavnet Operation Watchtower, var et felttog, som udkæmpedes mellem den 7.

Kongō og Slaget om Guadalcanal · Salomonøerne og Slaget om Guadalcanal · Se mere »

Stillehavskrigen

Kinesiske soldater stormer japanske stillinger under Slaget om Tai'erzhuang (marts 1938) Amerikanske og filippinske tropper overgiver sig på Corregidor i Filippinerne (maj 1942) USS ''Franklin'' brænder efter at være ramt af japanske bomber (marts 1945) Paddehatten efter den første atombombe, som blev nedkastet over Hiroshima den 6. august 1945 Stillehavskrigen er en samlet betegnelse for de krige, der opstod som et resultat af Japans ekspansionspolitik i 1930'erne og 1940'erne.

Kongō og Stillehavskrigen · Salomonøerne og Stillehavskrigen · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Kongō og Storbritannien · Salomonøerne og Storbritannien · Se mere »

2. verdenskrig

2.

2. verdenskrig og Kongō · 2. verdenskrig og Salomonøerne · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kongō og Salomonøerne

Kongō har 80 relationer, mens Salomonøerne har 63. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 4.20% = 6 / (80 + 63).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kongō og Salomonøerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »