Hurtigere adgang end browser!
36 relationer: Atom, CERN, Cherenkovstråling, Cyan, Den Internationale Rumstation, Elektron, Elektronvolt, Foton, Galakse, Gammastråling, Global opvarmning, Helium, Ion, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens magnetfelt, Joule, Kinetisk energi, Magenta, Mælkevejen, Myon, Neutron, Partikelaccelerator, Periodiske system, Pion, Pol (geografisk), Polarlys, Positron, Proton, Solen, Solvind, Subatomar partikel, Supernova, Uran, Utah, Vejrballon.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Kosmisk stråling og Atom · Se mere »
CERN
''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
Ny!!: Kosmisk stråling og CERN · Se mere »
Cherenkovstråling
Blå cherenkovstråling Cherenkovstråling (eller tjerenkovstråling) er lys, som bliver udsendt, når en ladet partikel bevæger sig hurtigere gennem et materiale, end lys kan.
Ny!!: Kosmisk stråling og Cherenkovstråling · Se mere »
Cyan
Cyan (sy'an) er en farve med bølgelængder mellem 500 og 520 nm, svarende til frekvenser mellem 600 og 580 THz.
Ny!!: Kosmisk stråling og Cyan · Se mere »
Den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.
Ny!!: Kosmisk stråling og Den Internationale Rumstation · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kosmisk stråling og Elektron · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Kosmisk stråling og Elektronvolt · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Kosmisk stråling og Foton · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Kosmisk stråling og Galakse · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Kosmisk stråling og Gammastråling · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Kosmisk stråling og Global opvarmning · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Kosmisk stråling og Helium · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Kosmisk stråling og Ion · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Kosmisk stråling og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Kosmisk stråling og Jordens atmosfære · Se mere »
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.
Ny!!: Kosmisk stråling og Jordens magnetfelt · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Kosmisk stråling og Joule · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Kosmisk stråling og Kinetisk energi · Se mere »
Magenta
Magenta er en tertiærfarve, som ved additiv farveblanding fremstilles ved at blande lige mængder rødt og blåt lys.
Ny!!: Kosmisk stråling og Magenta · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Kosmisk stråling og Mælkevejen · Se mere »
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Ny!!: Kosmisk stråling og Myon · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Kosmisk stråling og Neutron · Se mere »
Partikelaccelerator
Del af verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider drevet af CERN En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed.
Ny!!: Kosmisk stråling og Partikelaccelerator · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Kosmisk stråling og Periodiske system · Se mere »
Pion
Pion eller pi-meson (π-meson) er i partikelfysikken et fælles navn på tre subatomare partikler: π0, π+ og π−.
Ny!!: Kosmisk stråling og Pion · Se mere »
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Ny!!: Kosmisk stråling og Pol (geografisk) · Se mere »
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Ny!!: Kosmisk stråling og Polarlys · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Kosmisk stråling og Positron · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Kosmisk stråling og Proton · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Kosmisk stråling og Solen · Se mere »
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Ny!!: Kosmisk stråling og Solvind · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Kosmisk stråling og Subatomar partikel · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Kosmisk stråling og Supernova · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Kosmisk stråling og Uran · Se mere »
Utah
Utah (IPA: på Navajo: Áshįįh Biiʼtó Hahoodzo (/ɑ́ʃĩːh piːʔtxó hɑ̀hòːtsò/)) er en delstat i det vestlige USA, hvis hovedstad er Salt Lake City.
Ny!!: Kosmisk stråling og Utah · Se mere »
Vejrballon
En vejrballon. En vejrballon er en indretning, som meteorologer anvender til at foretage målinger i atmosfæren.
Ny!!: Kosmisk stråling og Vejrballon · Se mere »
Omdirigeringer her:
EECR, GCR, Galaktisk kosmisk stråling, Galaktiske kosmiske stråler, Intergalaktisk kosmisk stråling, Intergalaktiske kosmiske stråler, Kosmiske stråler, Kosmiske stråling, UHECR.
