Ligheder mellem Kranslilje og Vintergæk (art)
Kranslilje og Vintergæk (art) har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Centraleuropa, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Folkemedicin, Frø (plantedel), Frugt, Kalk, Løgplante, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Trævlerod.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Kranslilje · Art og Vintergæk (art) ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Kranslilje · Biotop og Vintergæk (art) ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Kranslilje · Blad (plantedel) og Vintergæk (art) ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Kranslilje · Blomst og Vintergæk (art) ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Kranslilje · Blomstring (botanik) og Vintergæk (art) ·
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Blosterblad og Kranslilje · Blosterblad og Vintergæk (art) ·
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Centraleuropa og Kranslilje · Centraleuropa og Vintergæk (art) ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Kranslilje · Dækfrøede planter og Vintergæk (art) ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Kranslilje · Enkimbladede og Vintergæk (art) ·
Folkemedicin
Et barn med rakitis "smyges" gennem et træ i Uppland i 1918. Metoden indebar at trække patienten gennem en revne eller et forvredet træ for at fordrive sygdommen. Folkemedicin på et marked i Antananarivo, Madagaskar Folkemedicin omfatter medicinske aspekter af folkelig viden der har udviklet sig over generationer indenfor forskellige folkeslag før den moderne lægevidenskabsære begyndte.
Folkemedicin og Kranslilje · Folkemedicin og Vintergæk (art) ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Kranslilje · Frø (plantedel) og Vintergæk (art) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Kranslilje · Frugt og Vintergæk (art) ·
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kalk og Kranslilje · Kalk og Vintergæk (art) ·
Løgplante
Guld-Løg er en typisk løgplante, der dog er lidt overset som haveplante. En løgplante er en staude, som danner et løg, dvs et underjordisk, lodret skud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Kranslilje og Løgplante · Løgplante og Vintergæk (art) ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Kranslilje og Næringsstof (plantenæring) · Næringsstof (plantenæring) og Vintergæk (art) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Kranslilje og Planter · Planter og Vintergæk (art) ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Kranslilje og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vintergæk (art) ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kranslilje og Vintergæk (art)
- Hvad de har til fælles Kranslilje og Vintergæk (art)
- Ligheder mellem Kranslilje og Vintergæk (art)
Sammenligning mellem Kranslilje og Vintergæk (art)
Kranslilje har 81 relationer, mens Vintergæk (art) har 62. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 12.59% = 18 / (81 + 62).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kranslilje og Vintergæk (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: