Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Kristendom og Senantikken
Kristendom og Senantikken har 52 ting til fælles (i Unionpedia): Antikken, Arianisme, Augustin, Aurelian, Biskop, Burgundere, Dåb, Det Nye Testamente, Diocletian, Etiopien, Eusebius af Cæsarea, Frankere, Frelse, Galerius, Germanske folkeslag, Gotere, Græsk (sprog), Hedenskab, Iran, Islam, Jødedom, Julian (kejser), Katolicisme, Kloster, Konstantin den Store, Kristendom, Kristenforfølgelse, Langobarder, Latin, Licinius, ..., Mithraskulten, Monofysitisme, Monoteisme, Munk, Nestorius, Nordafrika, Oldgræsk, Palæstina, Pave, Pest, Polyteisme, Rom, Romerriget, Romersk religion, Saksere, Slaviske folkeslag, Stift, Svebere, Treenigheden, Vandaler, Vatikanstaten, 4. århundrede. Expand indeks (22 mere) »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Kristendom · Antikken og Senantikken ·
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arianisme og Kristendom · Arianisme og Senantikken ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Kristendom · Augustin og Senantikken ·
Aurelian
Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.
Aurelian og Kristendom · Aurelian og Senantikken ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Kristendom · Biskop og Senantikken ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Kristendom · Burgundere og Senantikken ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Kristendom · Dåb og Senantikken ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Det Nye Testamente og Kristendom · Det Nye Testamente og Senantikken ·
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Diocletian og Kristendom · Diocletian og Senantikken ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Etiopien og Kristendom · Etiopien og Senantikken ·
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Eusebius af Cæsarea og Kristendom · Eusebius af Cæsarea og Senantikken ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Kristendom · Frankere og Senantikken ·
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Frelse og Kristendom · Frelse og Senantikken ·
Galerius
Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.
Galerius og Kristendom · Galerius og Senantikken ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Germanske folkeslag og Kristendom · Germanske folkeslag og Senantikken ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Gotere og Kristendom · Gotere og Senantikken ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Kristendom · Græsk (sprog) og Senantikken ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Kristendom · Hedenskab og Senantikken ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Iran og Kristendom · Iran og Senantikken ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islam og Kristendom · Islam og Senantikken ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jødedom og Kristendom · Jødedom og Senantikken ·
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Julian (kejser) og Kristendom · Julian (kejser) og Senantikken ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Katolicisme og Kristendom · Katolicisme og Senantikken ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Kloster og Kristendom · Kloster og Senantikken ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Konstantin den Store og Kristendom · Konstantin den Store og Senantikken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Kristendom · Kristendom og Senantikken ·
Kristenforfølgelse
Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.
Kristendom og Kristenforfølgelse · Kristenforfølgelse og Senantikken ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Kristendom og Langobarder · Langobarder og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Kristendom og Latin · Latin og Senantikken ·
Licinius
Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.
Kristendom og Licinius · Licinius og Senantikken ·
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Kristendom og Mithraskulten · Mithraskulten og Senantikken ·
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Kristendom og Monofysitisme · Monofysitisme og Senantikken ·
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Kristendom og Monoteisme · Monoteisme og Senantikken ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Kristendom og Munk · Munk og Senantikken ·
Nestorius
Nestorius, (Νεστόριος) var en græsk kirkelærer af den antiochenske skole, født i Germanicia i Syrien, og død omkring 440 e.Kr..
Kristendom og Nestorius · Nestorius og Senantikken ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Kristendom og Nordafrika · Nordafrika og Senantikken ·
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Kristendom og Oldgræsk · Oldgræsk og Senantikken ·
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Kristendom og Palæstina · Palæstina og Senantikken ·
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Kristendom og Pave · Pave og Senantikken ·
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Kristendom og Pest · Pest og Senantikken ·
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Kristendom og Polyteisme · Polyteisme og Senantikken ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Kristendom og Rom · Rom og Senantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Kristendom og Romerriget · Romerriget og Senantikken ·
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Kristendom og Romersk religion · Romersk religion og Senantikken ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Kristendom og Saksere · Saksere og Senantikken ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Kristendom og Slaviske folkeslag · Senantikken og Slaviske folkeslag ·
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Kristendom og Stift · Senantikken og Stift ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Kristendom og Svebere · Senantikken og Svebere ·
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Kristendom og Treenigheden · Senantikken og Treenigheden ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Kristendom og Vandaler · Senantikken og Vandaler ·
Vatikanstaten
Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.
Kristendom og Vatikanstaten · Senantikken og Vatikanstaten ·
4. århundrede
Det 4.
4. århundrede og Kristendom · 4. århundrede og Senantikken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kristendom og Senantikken
- Hvad de har til fælles Kristendom og Senantikken
- Ligheder mellem Kristendom og Senantikken
Sammenligning mellem Kristendom og Senantikken
Kristendom har 326 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 52, den Jaccard indekset er 7.77% = 52 / (326 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kristendom og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
