Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken
Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Ansgar, Ærkebispedømmet Bremen, Biskop, Dåb, Harald Klak, Knud den Store, Knud Lavard, Saxo Grammaticus, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Tiende, Vikingetid.
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ansgar og Kristendommens indførelse i Danmark · Ansgar og Roskildekrøniken ·
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Ærkebispedømmet Bremen og Kristendommens indførelse i Danmark · Ærkebispedømmet Bremen og Roskildekrøniken ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Kristendommens indførelse i Danmark · Biskop og Roskildekrøniken ·
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Dåb og Kristendommens indførelse i Danmark · Dåb og Roskildekrøniken ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Harald Klak og Kristendommens indførelse i Danmark · Harald Klak og Roskildekrøniken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark · Knud den Store og Roskildekrøniken ·
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark · Knud Lavard og Roskildekrøniken ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Kristendommens indførelse i Danmark og Saxo Grammaticus · Roskildekrøniken og Saxo Grammaticus ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Estridsen · Roskildekrøniken og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Kristendommens indførelse i Danmark og Svend Tveskæg · Roskildekrøniken og Svend Tveskæg ·
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Kristendommens indførelse i Danmark og Tiende · Roskildekrøniken og Tiende ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Kristendommens indførelse i Danmark og Vikingetid · Roskildekrøniken og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken
- Hvad de har til fælles Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken
- Ligheder mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken
Sammenligning mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken
Kristendommens indførelse i Danmark har 113 relationer, mens Roskildekrøniken har 65. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 6.74% = 12 / (113 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Kristendommens indførelse i Danmark og Roskildekrøniken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: