Kunstig fotosyntese og Syntetisk brændstof

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kunstig fotosyntese og Syntetisk brændstof

Kunstig fotosyntese vs. Syntetisk brændstof

Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "..."Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." Kunstig fotosyntese ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme energien f.eks. i form af syntetisk brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Kunstig fotosyntese er et forskningsområde som bl.a. forsøger at replikere den naturlige fotosynteseproces; det at konvertere solenergi, vand og carbondioxid – til oxygen og f.eks. Sammenligning af Fischer-Tropsch syntetisk brændstof og konventionelt brændstof. Den syntetiske brændstof er klart som vand grundet næsten fravær af svovl og aromatiske kulbrinter. Den syntetiske brændstofs renhed kan betyde renere forbrænding (mindre luftforurening) eller længere levetid af evt. anvendte brændselsceller. Syntetisk brændstof (også kaldet elektrobrændstof, electrofuel, e-fuel)) er flydende brændstof - eller nogle gange gasformigt brændstof, dannet af syntesegas også kaldet syngas. Syntesegassen er en blanding af carbonmonoxid og hydrogen. Syntesegassen kan fx dannes ved gasifikation af brændsler som fx kul, biomasse - eller ved reformning af naturgas. Syntesegassens kulstof kan have fossilt ophav eller ej - fx komme fra fossilt kulstof - eller fra luften. Se CO2-neutral energilagring. Almindelige metoder til fremstilling af syntetiske brændstoffer omfatter Fischer-Tropsch processen, methanol til benzin omvandling, eller direkte kullikvifaktion. Juli 2009 var den verdensomspændende syntetiske brændstof produktionskapacitet over 240.000 tønder per døgn (38.000 m^3/døgn), med talrige projekterede nye byggerier eller udvikling. Man kan anvende overskudselektriciteten fra vindmøller til først af lave syntesegas og dernæst syntetiske brændstoffer ifølge forskere fra DTU.

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Kunstig fotosyntese · Brint og Syntetisk brændstof · Se mere »

CO2-neutral energilagring

CO2-neutral energilagring og vedvarende energilagring er lagring af energi i f.eks.

CO2-neutral energilagring og Kunstig fotosyntese · CO2-neutral energilagring og Syntetisk brændstof · Se mere »

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Kulilte og Kunstig fotosyntese · Kulilte og Syntetisk brændstof · Se mere »

Syntesegas

Eksempler på syntesegas produkter. System til fremstilling af syntetisk benzin (eng. ''gasoline'') fra syntesegas. Syntesegas eller syngas er en blanding af karbonmonoxid og hydrogen (CO og H2).

Kunstig fotosyntese og Syntesegas · Syntesegas og Syntetisk brændstof · Se mere »

Vindmølle

Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.

Kunstig fotosyntese og Vindmølle · Syntetisk brændstof og Vindmølle · Se mere »