Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)

Kunstig intelligens vs. Prolog (programmeringssprog)

Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer. Prolog (PROgramming in LOGic) er et deklarativt og logikbaseret programmeringssprog.

Ligheder mellem Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)

Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog) har en ting til fælles (i Unionpedia): Logik.

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Kunstig intelligens og Logik · Logik og Prolog (programmeringssprog) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)
Hvad de har til fælles Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)
Ligheder mellem Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)

Sammenligning mellem Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog)

Kunstig intelligens har 112 relationer, mens Prolog (programmeringssprog) har 5. Da de har til fælles 1, den Jaccard indekset er 0.85% = 1 / (112 + 5).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kunstig intelligens og Prolog (programmeringssprog). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog