Hurtigere adgang end browser!
14 relationer: Algebra, Andengradsligning, Brøk, Integralregning, Koefficient, Komplekse tal, Konstant, Kvadratsætninger, Lighedstegn, Ligning, Matematik, Polynomium, Potens (matematik), Reelle tal.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Algebra · Se mere »
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Andengradsligning · Se mere »
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Brøk · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Integralregning · Se mere »
Koefficient
Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en variabel størrelse kan ganges med for at finde frem til en bestemt værdi; eks.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Koefficient · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Komplekse tal · Se mere »
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Konstant · Se mere »
Kvadratsætninger
Ved kvadratsætningerne forstår man tre ligninger, som viser sig nyttige ved mange elementære omskrivninger inden for matematisk algebra.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Kvadratsætninger · Se mere »
Lighedstegn
Lighedstegn (.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Lighedstegn · Se mere »
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Ny!!: Kvadratkomplettering og Ligning · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Kvadratkomplettering og Matematik · Se mere »
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Ny!!: Kvadratkomplettering og Polynomium · Se mere »
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Ny!!: Kvadratkomplettering og Potens (matematik) · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
