Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ladejarlerne og Svend Tveskæg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ladejarlerne og Svend Tveskæg

Ladejarlerne vs. Svend Tveskæg

Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title. Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Ligheder mellem Ladejarlerne og Svend Tveskæg

Ladejarlerne og Svend Tveskæg har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Harald Blåtand, Håkon jarl, Hedeby, Knud den Store, Kristendom, London, Northumbria, Olav Tryggvason, Saga, Slaget ved Hjörungavágr, Slaget ved Svold.

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Harald Blåtand og Ladejarlerne · Harald Blåtand og Svend Tveskæg · Se mere »

Håkon jarl

Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.

Håkon jarl og Ladejarlerne · Håkon jarl og Svend Tveskæg · Se mere »

Hedeby

Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.

Hedeby og Ladejarlerne · Hedeby og Svend Tveskæg · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Knud den Store og Ladejarlerne · Knud den Store og Svend Tveskæg · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Kristendom og Ladejarlerne · Kristendom og Svend Tveskæg · Se mere »

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Ladejarlerne og London · London og Svend Tveskæg · Se mere »

Northumbria

Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.

Ladejarlerne og Northumbria · Northumbria og Svend Tveskæg · Se mere »

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Ladejarlerne og Olav Tryggvason · Olav Tryggvason og Svend Tveskæg · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Ladejarlerne og Saga · Saga og Svend Tveskæg · Se mere »

Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.

Ladejarlerne og Slaget ved Hjörungavágr · Slaget ved Hjörungavágr og Svend Tveskæg · Se mere »

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Ladejarlerne og Slaget ved Svold · Slaget ved Svold og Svend Tveskæg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Ladejarlerne og Svend Tveskæg

Ladejarlerne har 86 relationer, mens Svend Tveskæg har 117. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.42% = 11 / (86 + 117).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Ladejarlerne og Svend Tveskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: