Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Langobarder og Vølve

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Langobarder og Vølve

Langobarder vs. Vølve

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien. Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Ligheder mellem Langobarder og Vølve

Langobarder og Vølve har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Freja, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Getica, Gotere, Hunnere, Italien, Jordanes, Kristendom, Latin, Odin, Paulus Diaconus, Romerriget, Sibylle, Strabon, Tacitus, Urgermansk, Vandaler, Vaner.

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Freja og Langobarder · Freja og Vølve · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Germanske folkeslag og Langobarder · Germanske folkeslag og Vølve · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Germanske sprog og Langobarder · Germanske sprog og Vølve · Se mere »

Getica

Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t. Jordanes beskriver selv dette værk som en forkortet sammenskrivning af Cassidorius langt mere omfattende værk Libri XII De Rebus Gestis Gothorum, som nu er gået tabt.

Getica og Langobarder · Getica og Vølve · Se mere »

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).

Gotere og Langobarder · Gotere og Vølve · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Hunnere og Langobarder · Hunnere og Vølve · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Italien og Langobarder · Italien og Vølve · Se mere »

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Jordanes og Langobarder · Jordanes og Vølve · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Kristendom og Langobarder · Kristendom og Vølve · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Langobarder og Latin · Latin og Vølve · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Langobarder og Odin · Odin og Vølve · Se mere »

Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Langobarder og Paulus Diaconus · Paulus Diaconus og Vølve · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Langobarder og Romerriget · Romerriget og Vølve · Se mere »

Sibylle

Sibylle, Sibylla eller Sibyllen er navnet på to figurer fra oldtidens Grækenland.

Langobarder og Sibylle · Sibylle og Vølve · Se mere »

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Langobarder og Strabon · Strabon og Vølve · Se mere »

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Langobarder og Tacitus · Tacitus og Vølve · Se mere »

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Langobarder og Urgermansk · Urgermansk og Vølve · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Langobarder og Vandaler · Vølve og Vandaler · Se mere »

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Langobarder og Vaner · Vølve og Vaner · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Langobarder og Vølve

Langobarder har 214 relationer, mens Vølve har 143. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 5.32% = 19 / (214 + 143).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Langobarder og Vølve. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: