Logik og René Descartes

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Logik og René Descartes

Logik vs. René Descartes

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos. René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Logik · Aristoteles og René Descartes · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Logik · Filosofi og René Descartes · Se mere »

Induktion (metode)

Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).

Induktion (metode) og Logik · Induktion (metode) og René Descartes · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Logik og Matematik · Matematik og René Descartes · Se mere »