Luka Milivojević og Røde Stjerne Beograd

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Luka Milivojević og Røde Stjerne Beograd

Luka Milivojević vs. Røde Stjerne Beograd

Luka Milivojević (født 7. april 1991 i Kragujevac, Jugoslavien), er en serbisk fodboldspiller (midtbane). Fudbalski klub Crvena zvezda, der oversættes til dansk som Røde stjerne, er en serbisk professionel fodboldklub med base i Beograd almindeligvis kendt som Røde Stjerne Beograd, den største del af Røde Stjerne.

Beograd

Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Beograd og Luka Milivojević · Beograd og Røde Stjerne Beograd · Se mere »

Fodbold

Fodbold er en holdsport spillet af to hold á 11 spillere og 1 dommer, som bruger en bold.

Fodbold og Luka Milivojević · Fodbold og Røde Stjerne Beograd · Se mere »

Serbien

Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.

Luka Milivojević og Serbien · Røde Stjerne Beograd og Serbien · Se mere »

Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien

Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina. Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen. Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.

Luka Milivojević og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Røde Stjerne Beograd og Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien · Se mere »