Ligheder mellem Lysesiv og Smalbladet kæruld
Lysesiv og Smalbladet kæruld har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Benbræk (plante), Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Eng, Enkimbladede, Februar, Frø (plantedel), Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Mose, Mosepors, Planter, Rod (plantedel), Rundbladet soldug, Tranebær (plante).
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Lysesiv · Art og Smalbladet kæruld ·
Benbræk (plante)
Benbræk (Narthecium ossifragum) er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund.
Benbræk (plante) og Lysesiv · Benbræk (plante) og Smalbladet kæruld ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Lysesiv · Blad (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Lysesiv · Blomstring (botanik) og Smalbladet kæruld ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Lysesiv · Dækfrøede planter og Smalbladet kæruld ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng og Lysesiv · Eng og Smalbladet kæruld ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Lysesiv · Enkimbladede og Smalbladet kæruld ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Lysesiv · Februar og Smalbladet kæruld ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Lysesiv · Frø (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Græs-ordenen og Lysesiv · Græs-ordenen og Smalbladet kæruld ·
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Halvgræs-familien og Lysesiv · Halvgræs-familien og Smalbladet kæruld ·
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Lysesiv og Mose · Mose og Smalbladet kæruld ·
Mosepors
Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.
Lysesiv og Mosepors · Mosepors og Smalbladet kæruld ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Lysesiv og Planter · Planter og Smalbladet kæruld ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Lysesiv og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Rundbladet soldug
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.
Lysesiv og Rundbladet soldug · Rundbladet soldug og Smalbladet kæruld ·
Tranebær (plante)
Tranebær (Vaccinium oxycoccus) er en 4-8 centimeter høj dværgbusk med krybende trådtynde grene.
Lysesiv og Tranebær (plante) · Smalbladet kæruld og Tranebær (plante) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Lysesiv og Smalbladet kæruld
- Hvad de har til fælles Lysesiv og Smalbladet kæruld
- Ligheder mellem Lysesiv og Smalbladet kæruld
Sammenligning mellem Lysesiv og Smalbladet kæruld
Lysesiv har 48 relationer, mens Smalbladet kæruld har 41. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 19.10% = 17 / (48 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Lysesiv og Smalbladet kæruld. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: