Læsø og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Læsø og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Læsø vs. Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg. Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet Læsø og havet syd herfor ligger i Læsø Kommune, og har et samlet areal på 102.714 ha, hvoraf 98.958 ha af hav; På land er 3.130 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Flere dele af området er fredet, i alt 7 fredninger med et samlet areal på 3.723 ha, hvoraf det største areal Rønnerne på 1.750 ha blev fredet i 1980. Den sydlige del af Læsø er et eksempel på landhævningsstrandenge, der har udviklet sig siden landhævningens start for 7- 8000 år siden, og fortsætter her ca. 5 mm om året. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. landhævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn ligger stadig omgivet af vand mod syd. Disse rønner udgør i dag de vidtstrakte strandenge, men De højere liggende dele af Rønnerne er bevokset med hede. Rønnerne, der udgør hovedparten af Habitatområde 9. Rønnerne er unikke grundet deres fortsatte udvikling, og er karakteriseret af en meget artsrig flora. Planområdets nordøstlige del er karakteriseret ved veludviklede forekomster af klitter, klithede og flere botanisk værdifulde klitlavninger. I havområdet er der forekomster af naturtypen boblerev der er af international betydning, men deres udbredelse kendes ikke. Boblerev, er et ansvarsområde, da den danske forekomst udgør mere end 20 % af det samlede areal på biogeografisk niveau. Natura 2000-området grænser op til T-ruten, der er en international skibsrute til og fra Østersøen med intensiv skibstrafik. Havnaturtyper og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe.

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Fugle og Læsø · Fugle og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Gråsæl

En død Gråsæl fanget i et fiskenet. Gråsælen (Halichoerus grypus) er et pattedyr i familien ægte sæler.

Gråsæl og Læsø · Gråsæl og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.

Hede og Læsø · Hede og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Klit og Læsø · Klit og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Klithede

Klithede i Nationalpark Thy, Hanstholm-reservatet Klithede eller Kystklitter med dværgbuskvegetation er betegnelsen for en prioriteret naturtype i Habitatdirektivets bilag I, som er udpegningsgrundlag for biotoper i Natura 2000.

Klithede og Læsø · Klithede og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Læsø og Landhævning · Landhævning og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Læsø Kommune

Læsø Kommune er en kommune i Region Nordjylland.

Læsø og Læsø Kommune · Læsø Kommune og Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor · Se mere »

Naturfredning i Danmark

Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.

Læsø og Naturfredning i Danmark · Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor og Naturfredning i Danmark · Se mere »

Spættet sæl

Carsten Strecker Spættet sæl (Phoca vitulina) er en ægte sæl, vidt udbredt langs kysterne i de tempererede og arktiske farvande på den nordlige halvkugle.

Læsø og Spættet sæl · Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor og Spættet sæl · Se mere »

Trane

En lille flok traner i luften over Ystad 2022. Tranen (latin: Grus grus) er en stor, langbenet og langnæbbet fugl, der findes i Europa, Asien og Afrika, hovedsageligt i vådområder.

Læsø og Trane · Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor og Trane · Se mere »