Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Major domus

Indeks Major domus

Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.

21 relationer: Austrasien, Ceremoni, Det tysk-romerske Rige, Embede, Frankere, Jarl (titel), Karl den Store, Karolingerne, Kejser, Merovinger, Middelalderen, Neustrien, Pfalzgreve, Pipin den Lille, Rigshofmester, Titel (person), 7. århundrede, 747, 751, 8. århundrede, 800.

Austrasien

Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Ny!!: Major domus og Austrasien · Se mere »

Ceremoni

En ceremoni kan også finde sted ved et vagtskifte. Foto: Whitehall, London. En ceremoni betegner en række ritualer som bruges ved højtideligheder og andre specielle anledninger.

Ny!!: Major domus og Ceremoni · Se mere »

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Ny!!: Major domus og Det tysk-romerske Rige · Se mere »

Embede

Et embede er en stilling i den offentlige sektor.

Ny!!: Major domus og Embede · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Ny!!: Major domus og Frankere · Se mere »

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Ny!!: Major domus og Jarl (titel) · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Ny!!: Major domus og Karl den Store · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Ny!!: Major domus og Karolingerne · Se mere »

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Ny!!: Major domus og Kejser · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Ny!!: Major domus og Merovinger · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Major domus og Middelalderen · Se mere »

Neustrien

Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Ny!!: Major domus og Neustrien · Se mere »

Pfalzgreve

Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.

Ny!!: Major domus og Pfalzgreve · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Ny!!: Major domus og Pipin den Lille · Se mere »

Rigshofmester

Rigshofmesteren blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører.

Ny!!: Major domus og Rigshofmester · Se mere »

Titel (person)

Titel (fra latin titulus "påskrift") hos en person er beskrivende betegnelse for embede, rang eller ægteskabelig status, der bruges som tiltaleform sammen med personens navn.

Ny!!: Major domus og Titel (person) · Se mere »

7. århundrede

6. århundrede – 7.

Ny!!: Major domus og 7. århundrede · Se mere »

747

----.

Ny!!: Major domus og 747 · Se mere »

751

Se også 751 (tal).

Ny!!: Major domus og 751 · Se mere »

8. århundrede

Århundreder: 7. århundrede – 8.

Ny!!: Major domus og 8. århundrede · Se mere »

800

---- Se også 800 (tal) ----.

Ny!!: Major domus og 800 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Major Domus.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »