Ligheder mellem Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær
Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Busk, Dækfrøede planter, Eg, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Hokkaido, Japan, Jord, Knop (plantedel), Korea, Løvfældende, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Manchurisk aralie · Art og Sakhalinkirsebær ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Manchurisk aralie · Bark (plantedel) og Sakhalinkirsebær ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Manchurisk aralie · Blad (plantedel) og Sakhalinkirsebær ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Manchurisk aralie · Bladrand og Sakhalinkirsebær ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Manchurisk aralie · Blomst og Sakhalinkirsebær ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Blomsterstand og Manchurisk aralie · Blomsterstand og Sakhalinkirsebær ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Busk og Manchurisk aralie · Busk og Sakhalinkirsebær ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Manchurisk aralie · Dækfrøede planter og Sakhalinkirsebær ·
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Eg og Manchurisk aralie · Eg og Sakhalinkirsebær ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Manchurisk aralie · Frugt og Sakhalinkirsebær ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Manchurisk aralie · Gren (plantedel) og Sakhalinkirsebær ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høstfarve og Manchurisk aralie · Høstfarve og Sakhalinkirsebær ·
Hokkaido
Hokkaido (北海道 Hokkaidō) er Japans næststørste og nordligste ø og det største og nordligste præfektur.
Hokkaido og Manchurisk aralie · Hokkaido og Sakhalinkirsebær ·
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Japan og Manchurisk aralie · Japan og Sakhalinkirsebær ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jord og Manchurisk aralie · Jord og Sakhalinkirsebær ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Manchurisk aralie · Knop (plantedel) og Sakhalinkirsebær ·
Korea
Koreas placering i Asien Korea (한국 hanguk) er en halvø i Østasien.
Korea og Manchurisk aralie · Korea og Sakhalinkirsebær ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Manchurisk aralie · Løvfældende og Sakhalinkirsebær ·
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Manchurisk aralie og Næringsstof (plantenæring) · Næringsstof (plantenæring) og Sakhalinkirsebær ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Manchurisk aralie og Planter · Planter og Sakhalinkirsebær ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Manchurisk aralie og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Sakhalinkirsebær ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Manchurisk aralie og Tokimbladede · Sakhalinkirsebær og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær
- Hvad de har til fælles Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær
- Ligheder mellem Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær
Sammenligning mellem Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær
Manchurisk aralie har 45 relationer, mens Sakhalinkirsebær har 52. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 22.68% = 22 / (45 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Manchurisk aralie og Sakhalinkirsebær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: