Ligheder mellem Markbynke og Stenærenpris
Markbynke og Stenærenpris har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Jordstængel, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Markbynke · Art og Stenærenpris ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Markbynke · Biotop og Stenærenpris ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Markbynke · Blad (plantedel) og Stenærenpris ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Markbynke · Bladstilling og Stenærenpris ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Markbynke · Blomst og Stenærenpris ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Markbynke · Blomstring (botanik) og Stenærenpris ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Markbynke · Dækfrøede planter og Stenærenpris ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Markbynke · Frugt og Stenærenpris ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Jordstængel og Markbynke · Jordstængel og Stenærenpris ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Markbynke og Planter · Planter og Stenærenpris ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Markbynke og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Stenærenpris ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Markbynke og Stængel · Stængel og Stenærenpris ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Markbynke og Stenærenpris
- Hvad de har til fælles Markbynke og Stenærenpris
- Ligheder mellem Markbynke og Stenærenpris
Sammenligning mellem Markbynke og Stenærenpris
Markbynke har 53 relationer, mens Stenærenpris har 41. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 13.83% = 13 / (53 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Markbynke og Stenærenpris. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: