Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Martsviol og Vårfladbælg
Martsviol og Vårfladbælg har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig guldstjerne, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Hvid anemone, Jordstængel, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Skovbund, Skovmærke, Skovstar, Tokimbladede, Trævlerod, Urt.
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Almindelig guldstjerne og Martsviol · Almindelig guldstjerne og Vårfladbælg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Martsviol · Blad (plantedel) og Vårfladbælg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Martsviol · Bladrand og Vårfladbælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Martsviol · Blomst og Vårfladbælg ·
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Botaniske fagudtryk og Martsviol · Botaniske fagudtryk og Vårfladbælg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Martsviol · Carl von Linné og Vårfladbælg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Martsviol · Danmark og Vårfladbælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Martsviol · Dækfrøede planter og Vårfladbælg ·
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Hvid anemone og Martsviol · Hvid anemone og Vårfladbælg ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Jordstængel og Martsviol · Jordstængel og Vårfladbælg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Martsviol og Planter · Planter og Vårfladbælg ·
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Martsviol og Plantesamfund · Plantesamfund og Vårfladbælg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Martsviol og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vårfladbælg ·
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Martsviol og Skovbund · Skovbund og Vårfladbælg ·
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Martsviol og Skovmærke · Skovmærke og Vårfladbælg ·
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Martsviol og Skovstar · Skovstar og Vårfladbælg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Martsviol og Tokimbladede · Tokimbladede og Vårfladbælg ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Martsviol og Trævlerod · Trævlerod og Vårfladbælg ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Martsviol og Vårfladbælg
- Hvad de har til fælles Martsviol og Vårfladbælg
- Ligheder mellem Martsviol og Vårfladbælg
Sammenligning mellem Martsviol og Vårfladbælg
Martsviol har 45 relationer, mens Vårfladbælg har 68. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 16.81% = 19 / (45 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Martsviol og Vårfladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
