Matematik og Middelværdisætningen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Matematik og Middelværdisætningen

Matematik vs. Middelværdisætningen

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse). For enhver funktion der er kontinuert på ''a'',''b'' og differentiabel på ''a'',''b'' eksisterer et ''c'' i intervallet ''a'',''b'', så sekanten der forbinder funktionsværdien i endepunkterne er parallel med tangenten i punktet ''c''. Middelværdisætningen er en matematisk sætning, der, i grove træk, siger, at der et sted på en differentiabel kurve er et punkt, i hvilket hældningen er lig kurvens "gennemsnitshældning".

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Bevis (matematik) og Matematik · Bevis (matematik) og Middelværdisætningen · Se mere »

Brøk

En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.

Brøk og Matematik · Brøk og Middelværdisætningen · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Funktion (matematik) og Matematik · Funktion (matematik) og Middelværdisætningen · Se mere »

Grænseværdi (matematik)

Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.

Grænseværdi (matematik) og Matematik · Grænseværdi (matematik) og Middelværdisætningen · Se mere »

Hastighed

Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.

Hastighed og Matematik · Hastighed og Middelværdisætningen · Se mere »

Infinitesimalregning

Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.

Infinitesimalregning og Matematik · Infinitesimalregning og Middelværdisætningen · Se mere »

Infinitesimalregningens hovedsætning

Infinitesimalregningens hovedsætning siger at differentiation og integration er (i en vis forstand) modsatte operationer.

Infinitesimalregningens hovedsætning og Matematik · Infinitesimalregningens hovedsætning og Middelværdisætningen · Se mere »

Kontinuitet

Kontinuitet er et begreb inden for matematik.

Kontinuitet og Matematik · Kontinuitet og Middelværdisætningen · Se mere »

Kurve

En kurve er et begreb inde for geometrien.

Kurve og Matematik · Kurve og Middelværdisætningen · Se mere »

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.

Matematik og Reelle tal · Middelværdisætningen og Reelle tal · Se mere »

Sætning (matematik)

En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.

Matematik og Sætning (matematik) · Middelværdisætningen og Sætning (matematik) · Se mere »