Hurtigere adgang end browser!
12 relationer: American Mathematical Society, Differentialgeometri, Funktionalanalyse, Fysik, Generel relativitetsteori, Kombinatorik, Kvantemekanik, Matematik, Sandsynlighedsregning, Statistisk mekanik, Strengteori, Topologi.
American Mathematical Society
American Mathematical Society er verdens største og mest indflydelsesrige forening for forskning og uddannelse i matematik.
Ny!!: Matematisk fysik og American Mathematical Society · Se mere »
Differentialgeometri
Differentialgeometri er et område inden for matematikken, som udspringer af studiet af geometrien af kurver og flader i to, tre og fire dimensioner.
Ny!!: Matematisk fysik og Differentialgeometri · Se mere »
Funktionalanalyse
Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.
Ny!!: Matematisk fysik og Funktionalanalyse · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Matematisk fysik og Fysik · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Matematisk fysik og Generel relativitetsteori · Se mere »
Kombinatorik
Kombinationer af fire elementer Kombinatorik er en matematisk disciplin, hvor man studerer, på hvor mange måder et sæt af elementer fra forskellige grupper kan sættes sammen.
Ny!!: Matematisk fysik og Kombinatorik · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Matematisk fysik og Kvantemekanik · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Matematisk fysik og Matematik · Se mere »
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Ny!!: Matematisk fysik og Sandsynlighedsregning · Se mere »
Statistisk mekanik
Statistisk mekanik beskæftiger sig med at beskrive makroskopiske systemer ud fra deres mikroskopiske delsystemer.
Ny!!: Matematisk fysik og Statistisk mekanik · Se mere »
Strengteori
kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge. Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op af 3-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 11-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.
Ny!!: Matematisk fysik og Strengteori · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
