Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge

Metallicitet (astrofysik) vs. Planetarisk tåge

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium. Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Ligheder mellem Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge

Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Big Bang, Brint, Carbon, Foton, Helium, Hvid dværg, Ilt, Interstellart medium, Kvælstof, Mælkevejen, Rød kæmpe, Solen, Stjernenukleosyntese, Supernova, Supernovarest, Universet.

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Big Bang og Metallicitet (astrofysik) · Big Bang og Planetarisk tåge · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Metallicitet (astrofysik) · Brint og Planetarisk tåge · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Metallicitet (astrofysik) · Carbon og Planetarisk tåge · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Foton og Metallicitet (astrofysik) · Foton og Planetarisk tåge · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Helium og Metallicitet (astrofysik) · Helium og Planetarisk tåge · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Hvid dværg og Metallicitet (astrofysik) · Hvid dværg og Planetarisk tåge · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ilt og Metallicitet (astrofysik) · Ilt og Planetarisk tåge · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Interstellart medium og Metallicitet (astrofysik) · Interstellart medium og Planetarisk tåge · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Kvælstof og Metallicitet (astrofysik) · Kvælstof og Planetarisk tåge · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Mælkevejen og Metallicitet (astrofysik) · Mælkevejen og Planetarisk tåge · Se mere »

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Metallicitet (astrofysik) og Rød kæmpe · Planetarisk tåge og Rød kæmpe · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Metallicitet (astrofysik) og Solen · Planetarisk tåge og Solen · Se mere »

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Metallicitet (astrofysik) og Stjernenukleosyntese · Planetarisk tåge og Stjernenukleosyntese · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Metallicitet (astrofysik) og Supernova · Planetarisk tåge og Supernova · Se mere »

Supernovarest

Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.

Metallicitet (astrofysik) og Supernovarest · Planetarisk tåge og Supernovarest · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Metallicitet (astrofysik) og Universet · Planetarisk tåge og Universet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge

Metallicitet (astrofysik) har 43 relationer, mens Planetarisk tåge har 78. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 13.22% = 16 / (43 + 78).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Metallicitet (astrofysik) og Planetarisk tåge. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: