Hurtigere adgang end browser!
43 relationer: Astrofysik, Astronomi, Atommasse, Atomnummer, Atomtegn, Beryllium, Big Bang, Brint, Carbon, Definition, Deuterium, Dværggalakse, Foton, Grundstof, Guld, Halo, Helium, Herkules (stjernebillede), Hvid dværg, Ilt, Interstellart medium, Isotop, Jern, Kuglehob, Kvælstof, Lille Magellanske Sky, Lithium, Logaritme, Mælkevejen, Metal, Neutrino, Peberfuglen (stjernebillede), Periodiske system, Rød kæmpe, Solen, Spektroskopi, Spektrum, Stjernegenerationer, Stjernenukleosyntese, Store Magellanske Sky, Supernova, Supernovarest, Universet.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Astrofysik · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Astronomi · Se mere »
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Atommasse · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Atomnummer · Se mere »
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Atomtegn · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Beryllium · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Big Bang · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Carbon · Se mere »
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Definition · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Deuterium · Se mere »
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Dværggalakse · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Foton · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Grundstof · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Guld · Se mere »
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Halo · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Helium · Se mere »
Herkules (stjernebillede)
Herkules, eller Hercules, er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Herkules (stjernebillede) · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Hvid dværg · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Ilt · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Interstellart medium · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Isotop · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Jern · Se mere »
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Kuglehob · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Kvælstof · Se mere »
Lille Magellanske Sky
De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Lille Magellanske Sky · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Lithium · Se mere »
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Logaritme · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Mælkevejen · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Metal · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Neutrino · Se mere »
Peberfuglen (stjernebillede)
Peberfuglen el.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Peberfuglen (stjernebillede) · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Periodiske system · Se mere »
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Rød kæmpe · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Solen · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Spektroskopi · Se mere »
Spektrum
Spektrum kan betyde flere ting.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Spektrum · Se mere »
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Stjernegenerationer · Se mere »
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Stjernenukleosyntese · Se mere »
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Store Magellanske Sky · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Supernova · Se mere »
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Supernovarest · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Metallicitet (astrofysik) og Universet · Se mere »
