Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Mexicanske revolution og Mexico

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Mexicanske revolution og Mexico

Mexicanske revolution vs. Mexico

Den mexicanske revolution var en periode med ustabilitet og borgerkrig i Mexico. Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.

Ligheder mellem Mexicanske revolution og Mexico

Mexicanske revolution og Mexico har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Aguascalientes, Baja California, Chihuahua (delstat), Coahuila, Frankrig, Mexico City, Mexicos historie, Porfirio Díaz, Rio Grande, Romerskkatolske kirke, USA, Veracruz (stat), Yucatán (delstat), 20. november.

Aguascalientes

Aguascalientes ("varmt vand") er en delstat i Mexico.

Aguascalientes og Mexicanske revolution · Aguascalientes og Mexico · Se mere »

Baja California

Baja California Baja California ligger på den Californiske Halvø og er en stat i det vestlige Mexico på nordenden af halvøen, ofte med tilføjelsen Norte for at undgå forvekslinger med det mexicanske navn for halvøen, som også er Baja California.

Baja California og Mexicanske revolution · Baja California og Mexico · Se mere »

Chihuahua (delstat)

Chihuahua Chihuahua er en af de 31 delstater i Mexico, og den største med et areal på 244.938 km²; den ligger i den nordvestlige del af landet.

Chihuahua (delstat) og Mexicanske revolution · Chihuahua (delstat) og Mexico · Se mere »

Coahuila

Coahuila Coahuila (formelt navn: Coahuila de Zaragoza) er en af de 31 delstater i Mexico.

Coahuila og Mexicanske revolution · Coahuila og Mexico · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Frankrig og Mexicanske revolution · Frankrig og Mexico · Se mere »

Mexico City

Mexico City (Ciudad de México, i Mexico som regel blot México, på dansk også Mexico By, i den præcolumbianske tid var byen kendt som Tenochtitlán) er hovedstaden i Mexico.

Mexicanske revolution og Mexico City · Mexico og Mexico City · Se mere »

Mexicos historie

Mexicos historie begynder med bosættelser i området for mere end 20.000 år siden og fortsætter med de avancerede præ-columbianske indianske civilisationer i det nuværende Mexico, såsom mayaerne og aztekerne.

Mexicanske revolution og Mexicos historie · Mexico og Mexicos historie · Se mere »

Porfirio Díaz

Porfirio Díaz José de la Cruz Porfirio Díaz Mory (15. september 1830 – 2. juli 1915) var en diktator, som (bortset fra en fireårig periode) regerede Mexico fra 1876 til 1911.

Mexicanske revolution og Porfirio Díaz · Mexico og Porfirio Díaz · Se mere »

Rio Grande

Rio Grande er en flod, der løber gennem USA og delvist Mexico.

Mexicanske revolution og Rio Grande · Mexico og Rio Grande · Se mere »

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Mexicanske revolution og Romerskkatolske kirke · Mexico og Romerskkatolske kirke · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Mexicanske revolution og USA · Mexico og USA · Se mere »

Veracruz (stat)

Veracruz Veracruz er en af de 31 stater i Mexico.

Mexicanske revolution og Veracruz (stat) · Mexico og Veracruz (stat) · Se mere »

Yucatán (delstat)

Yucatán er navnet på en af Mexicos 31 stater og befinder sig på den nordlige del af Yucatán-halvøen.

Mexicanske revolution og Yucatán (delstat) · Mexico og Yucatán (delstat) · Se mere »

20. november

20.

20. november og Mexicanske revolution · 20. november og Mexico · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Mexicanske revolution og Mexico

Mexicanske revolution har 81 relationer, mens Mexico har 189. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 5.19% = 14 / (81 + 189).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Mexicanske revolution og Mexico. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »