Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Mispel og Tarmvridrøn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Mispel og Tarmvridrøn

Mispel vs. Tarmvridrøn

Mispel (Mespilus germanica) er et lille, løvfældende træ med en malerisk, kroget vækst. Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.

Ligheder mellem Mispel og Tarmvridrøn

Mispel og Tarmvridrøn har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Avnbøg (art), Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Marts, Planter, Podning, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).

Avnbøg (art)

''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.

Avnbøg (art) og Mispel · Avnbøg (art) og Tarmvridrøn · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Mispel · Bark (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Mispel · Blad (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Mispel · Bladrand og Tarmvridrøn · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Mispel · Blomst og Tarmvridrøn · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Mispel · Danmark og Tarmvridrøn · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Mispel · Dækfrøede planter og Tarmvridrøn · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Mispel · Frø (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Mispel · Frugt og Tarmvridrøn · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Mispel · Gren (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Høstfarve og Mispel · Høstfarve og Tarmvridrøn · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Knop (plantedel) og Mispel · Knop (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Løvfældende og Mispel · Løvfældende og Tarmvridrøn · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Marts og Mispel · Marts og Tarmvridrøn · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Mispel og Planter · Planter og Tarmvridrøn · Se mere »

Podning

En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.

Mispel og Podning · Podning og Tarmvridrøn · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Mispel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Mispel og Rosen-familien · Rosen-familien og Tarmvridrøn · Se mere »

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Mispel og Rosen-ordenen · Rosen-ordenen og Tarmvridrøn · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Mispel og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Tarmvridrøn · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Mispel og Tokimbladede · Tarmvridrøn og Tokimbladede · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Mispel og Træ (organisme) · Tarmvridrøn og Træ (organisme) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Mispel og Tarmvridrøn

Mispel har 44 relationer, mens Tarmvridrøn har 59. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 21.36% = 22 / (44 + 59).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Mispel og Tarmvridrøn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »