Ligheder mellem Månen og Månens geologi
Månen og Månens geologi har 72 ting til fælles (i Unionpedia): Albedo, Aluminium, Antipode, Apollo 11, Apollo-programmet, Astronom, Basalt, Bosættelse på Månen, Brint, Bunden rotation, Calcium, Centrifugalkraft, Clementine (rumsonde), Det Store Bombardement, Dipol, Ellipse (geometri), Feldspat, Geologi, Græsk mytologi, Grundstof, Gud (højere væsen), Hav, Helium, Ilt, Impulsmoment, Isotop, Jern, Johannes Kepler, Jorden, Kikkert, ..., Kinetisk energi, KREEP, Kulilte, Kvælstof, Latin, Lava, Libration, Luna-programmet, Magnesium, Magnetfelt, Mare Imbrium, Mars (planet), Måne, Månehav, Månekrater, Månens bagside, Månens forside, Månens geologiske tidsaldre, NASA, Nedslagskrater, Neon, Oceanus Procellarum, Olivin, Plagioklas, Planet, Pyroxen, Regolit, Selene, Selenografi, Silicium, Sjældne jordarter, Skjoldvulkan (Månen), Solen, Sovjetunionen, Stillehavet, Stratigrafi, Sydpol-Aitkenbassinet, Theia (planet), Tidevand, Tidevandskraft, Titan (grundstof), Vand. Expand indeks (42 mere) »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Albedo og Månen · Albedo og Månens geologi ·
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminium og Månen · Aluminium og Månens geologi ·
Antipode
En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.
Antipode og Månen · Antipode og Månens geologi ·
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Apollo 11 og Månen · Apollo 11 og Månens geologi ·
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Apollo-programmet og Månen · Apollo-programmet og Månens geologi ·
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronom og Månen · Astronom og Månens geologi ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Månen · Basalt og Månens geologi ·
Bosættelse på Månen
Kunstnerkoncept fra 1986 Bosættelse på Månen er et foreslået tilblivelse af permanente menneskelig beboelse eller robotindustrier på Månen.
Bosættelse på Månen og Månen · Bosættelse på Månen og Månens geologi ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Månen · Brint og Månens geologi ·
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Bunden rotation og Månen · Bunden rotation og Månens geologi ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Månen · Calcium og Månens geologi ·
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Centrifugalkraft og Månen · Centrifugalkraft og Månens geologi ·
Clementine (rumsonde)
Clementine var en amerikansk rumsonde, der var et samarbejde mellem NASA og Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).
Clementine (rumsonde) og Månen · Clementine (rumsonde) og Månens geologi ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Månen · Det Store Bombardement og Månens geologi ·
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Dipol og Månen · Dipol og Månens geologi ·
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ellipse (geometri) og Månen · Ellipse (geometri) og Månens geologi ·
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Feldspat og Månen · Feldspat og Månens geologi ·
Geologi
p.
Geologi og Månen · Geologi og Månens geologi ·
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Græsk mytologi og Månen · Græsk mytologi og Månens geologi ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Månen · Grundstof og Månens geologi ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gud (højere væsen) og Månen · Gud (højere væsen) og Månens geologi ·
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hav og Månen · Hav og Månens geologi ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Månen · Helium og Månens geologi ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ilt og Månen · Ilt og Månens geologi ·
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Impulsmoment og Månen · Impulsmoment og Månens geologi ·
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotop og Månen · Isotop og Månens geologi ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jern og Månen · Jern og Månens geologi ·
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Johannes Kepler og Månen · Johannes Kepler og Månens geologi ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Månen · Jorden og Månens geologi ·
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kikkert og Månen · Kikkert og Månens geologi ·
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Kinetisk energi og Månen · Kinetisk energi og Månens geologi ·
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden. Senere var den nyskabte måne dækket af et magmahav. Under afkølingen sank de tunge olivin-krystaller ned, og de lette anorthit-krystaller flød ovenpå. Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten mellem skorpen og kappen"Lunar Petrology" pp 298-299 i Paul C. Hess: "Origins of Igneous Rocks", 1989, Harvard University Press,. Under det Store Bombardement blev fragmenter af KREEP-basalter spredt over højlandet. Samtidig blev nedslagsbassinerne udfyldt med plateaubasalter, dannet ved delvis opsmeltning af undergrunden. Disse marebasalter er ikke KREEP-basalter. Det første KREEP-materiale man fandt, kom fra Fra Mauro-højlandet hvor Apollo 14 landede i 1971. Det meste KREEP-materiale man har til rådighed kommer fra Apollo 15 (Hadley-rillen) og Apollo 17 (Taurus-Littrow).
KREEP og Månen · KREEP og Månens geologi ·
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kulilte og Månen · Kulilte og Månens geologi ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstof og Månen · Kvælstof og Månens geologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latin og Månen · Latin og Månens geologi ·
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Lava og Månen · Lava og Månens geologi ·
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Libration og Månen · Libration og Månens geologi ·
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Luna-programmet og Månen · Luna-programmet og Månens geologi ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Månen og Magnesium · Månens geologi og Magnesium ·
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Månen og Magnetfelt · Månens geologi og Magnetfelt ·
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Månen og Mare Imbrium · Månens geologi og Mare Imbrium ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Månen og Mars (planet) · Månens geologi og Mars (planet) ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måne og Månen · Måne og Månens geologi ·
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månehav og Månen · Månehav og Månens geologi ·
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månekrater og Månen · Månekrater og Månens geologi ·
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månen og Månens bagside · Månens bagside og Månens geologi ·
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Månen og Månens forside · Månens forside og Månens geologi ·
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Månen og Månens geologiske tidsaldre · Månens geologi og Månens geologiske tidsaldre ·
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Månen og NASA · Månens geologi og NASA ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Månen og Nedslagskrater · Månens geologi og Nedslagskrater ·
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Månen og Neon · Månens geologi og Neon ·
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Månen og Oceanus Procellarum · Månens geologi og Oceanus Procellarum ·
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Månen og Olivin · Månens geologi og Olivin ·
Plagioklas
Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).
Månen og Plagioklas · Månens geologi og Plagioklas ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Månen og Planet · Månens geologi og Planet ·
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Månen og Pyroxen · Månens geologi og Pyroxen ·
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Månen og Regolit · Månens geologi og Regolit ·
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Månen og Selene · Månens geologi og Selene ·
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Månen og Selenografi · Månens geologi og Selenografi ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Månen og Silicium · Månens geologi og Silicium ·
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Månen og Sjældne jordarter · Månens geologi og Sjældne jordarter ·
Skjoldvulkan (Månen)
Skjoldvulkaner på Mons Rümker. En vulkankuppel på Månen er en særlig type skjoldvulkan, som findes på Månens overflade.
Månen og Skjoldvulkan (Månen) · Månens geologi og Skjoldvulkan (Månen) ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Månen og Solen · Månens geologi og Solen ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Månen og Sovjetunionen · Månens geologi og Sovjetunionen ·
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Månen og Stillehavet · Månens geologi og Stillehavet ·
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Månen og Stratigrafi · Månens geologi og Stratigrafi ·
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Månen og Sydpol-Aitkenbassinet · Månens geologi og Sydpol-Aitkenbassinet ·
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Månen og Theia (planet) · Månens geologi og Theia (planet) ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Månen og Tidevand · Månens geologi og Tidevand ·
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Månen og Tidevandskraft · Månens geologi og Tidevandskraft ·
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Månen og Titan (grundstof) · Månens geologi og Titan (grundstof) ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Månen og Månens geologi
- Hvad de har til fælles Månen og Månens geologi
- Ligheder mellem Månen og Månens geologi
Sammenligning mellem Månen og Månens geologi
Månen har 282 relationer, mens Månens geologi har 128. Da de har til fælles 72, den Jaccard indekset er 17.56% = 72 / (282 + 128).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Månen og Månens geologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: