Ligheder mellem Månens bagside og Månens geologi
Månens bagside og Månens geologi har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Albedo, Apollo 10, Apollo 17, Apollo-programmet, Astronom, Bunden rotation, Det Store Bombardement, Grundstof, Helium, Isotop, Jorden, Kanal (solsystemet), Libration, Luna-programmet, Måne, Månehav, Månekrater, Månen, Månens forside, NASA, Nedslagskrater, Oceanus Procellarum, Selenografi, Solen, Solvind, Sovjetunionen, Sydpol-Aitkenbassinet.
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Albedo og Månens bagside · Albedo og Månens geologi ·
Apollo 10
Apollo 10 var den fjerde bemandede mission i Apollo-programmet, og den første, der blev opsendt fra affyringsplatform 39B på Kennedy Space Center.
Apollo 10 og Månens bagside · Apollo 10 og Månens geologi ·
Apollo 17
Apollo 17 emblem Apollo 17 var den ellevte bemandede mission i Apollo-programmet og den sjette – og sidste – månelanding.
Apollo 17 og Månens bagside · Apollo 17 og Månens geologi ·
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Apollo-programmet og Månens bagside · Apollo-programmet og Månens geologi ·
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronom og Månens bagside · Astronom og Månens geologi ·
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Bunden rotation og Månens bagside · Bunden rotation og Månens geologi ·
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Det Store Bombardement og Månens bagside · Det Store Bombardement og Månens geologi ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Månens bagside · Grundstof og Månens geologi ·
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helium og Månens bagside · Helium og Månens geologi ·
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotop og Månens bagside · Isotop og Månens geologi ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jorden og Månens bagside · Jorden og Månens geologi ·
Kanal (solsystemet)
krateret Gassendi. ''Foto fra NASA'' Kanal (latin: rima) er betegnelsen for en landskabsform, der forekommer på legemer i solsystemet.
Kanal (solsystemet) og Månens bagside · Kanal (solsystemet) og Månens geologi ·
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Libration og Månens bagside · Libration og Månens geologi ·
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Luna-programmet og Månens bagside · Luna-programmet og Månens geologi ·
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måne og Månens bagside · Måne og Månens geologi ·
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Månehav og Månens bagside · Månehav og Månens geologi ·
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månekrater og Månens bagside · Månekrater og Månens geologi ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månen og Månens bagside · Månen og Månens geologi ·
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Månens bagside og Månens forside · Månens forside og Månens geologi ·
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Månens bagside og NASA · Månens geologi og NASA ·
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Månens bagside og Nedslagskrater · Månens geologi og Nedslagskrater ·
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Månens bagside og Oceanus Procellarum · Månens geologi og Oceanus Procellarum ·
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Månens bagside og Selenografi · Månens geologi og Selenografi ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Månens bagside og Solen · Månens geologi og Solen ·
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Månens bagside og Solvind · Månens geologi og Solvind ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Månens bagside og Sovjetunionen · Månens geologi og Sovjetunionen ·
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Månens bagside og Sydpol-Aitkenbassinet · Månens geologi og Sydpol-Aitkenbassinet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Månens bagside og Månens geologi
- Hvad de har til fælles Månens bagside og Månens geologi
- Ligheder mellem Månens bagside og Månens geologi
Sammenligning mellem Månens bagside og Månens geologi
Månens bagside har 93 relationer, mens Månens geologi har 128. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 12.22% = 27 / (93 + 128).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Månens bagside og Månens geologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: