Hurtigere adgang end browser!
29 relationer: Aristoteles, Æolisk geomorfologi, Bølge, Erosion, Flod, Floddelta, Fluvialmorfologi, Geomorfologi, Havstrøm, Herodot, Hydrologi, Isens landskabsdannende indflydelse, Isostasi, Jordbundslære, Jordskælv, Klimatologi, Klit, Kulturgeografi, Kulturlandskab, Kyst, Landhævning, Landskab, Lucius Annaeus Seneca, Metamorfose, Pladetektonik, Strabon, Tidevand, Vind, Vulkanologi.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Naturgeografi og Aristoteles · Se mere »
Æolisk geomorfologi
Æolisk geomorfologi er en gren af naturgeografien, der beskæftiger sig med de landskaber som vinden danner – klitter - eller er med til at præge - kaldet afblæsningsområder.
Ny!!: Naturgeografi og Æolisk geomorfologi · Se mere »
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Ny!!: Naturgeografi og Bølge · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Naturgeografi og Erosion · Se mere »
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Ny!!: Naturgeografi og Flod · Se mere »
Floddelta
Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.
Ny!!: Naturgeografi og Floddelta · Se mere »
Fluvialmorfologi
Fluvialmorfologi er den del af naturgeografien, der beskæftiger sig med det strømmende vands indflydelse på landskabets former.
Ny!!: Naturgeografi og Fluvialmorfologi · Se mere »
Geomorfologi
Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.
Ny!!: Naturgeografi og Geomorfologi · Se mere »
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Ny!!: Naturgeografi og Havstrøm · Se mere »
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").
Ny!!: Naturgeografi og Herodot · Se mere »
Hydrologi
Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger. En udøver af hydrologi kaldes en hydrolog, som f.eks. arbejder indenfor geovidenskab eller økologi.
Ny!!: Naturgeografi og Hydrologi · Se mere »
Isens landskabsdannende indflydelse
Glacialmorfologi er læren om isens landskabsdannende indflydelse.
Ny!!: Naturgeografi og Isens landskabsdannende indflydelse · Se mere »
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Ny!!: Naturgeografi og Isostasi · Se mere »
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Ny!!: Naturgeografi og Jordbundslære · Se mere »
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Ny!!: Naturgeografi og Jordskælv · Se mere »
Klimatologi
Den globale årsmiddeltemperatur Klimatologi er læren om klimaet.
Ny!!: Naturgeografi og Klimatologi · Se mere »
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Ny!!: Naturgeografi og Klit · Se mere »
Kulturgeografi
Kulturgeografi er en del af geografien, som behandler menneskers forhold til jorden.
Ny!!: Naturgeografi og Kulturgeografi · Se mere »
Kulturlandskab
Rugmark ved Linnémuseet i Råshult – et eksempel på de næsten tabte landskabstyper. Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker.
Ny!!: Naturgeografi og Kulturlandskab · Se mere »
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Ny!!: Naturgeografi og Kyst · Se mere »
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Ny!!: Naturgeografi og Landhævning · Se mere »
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Ny!!: Naturgeografi og Landskab · Se mere »
Lucius Annaeus Seneca
Lucius Annaeus Seneca (Pradomuseet). Lucius Annaeus Seneca (født ca. 4 f.Kr., død 65 e.Kr.) også kendt som Seneca den yngre, Seneca philosophus, Seneca tragicus eller Seneca var en romersk tragedieforfatter, filosof og statsmand og lærer for kejser Nero.
Ny!!: Naturgeografi og Lucius Annaeus Seneca · Se mere »
Metamorfose
Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.
Ny!!: Naturgeografi og Metamorfose · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Naturgeografi og Pladetektonik · Se mere »
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Ny!!: Naturgeografi og Strabon · Se mere »
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Ny!!: Naturgeografi og Tidevand · Se mere »
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Ny!!: Naturgeografi og Vind · Se mere »
Vulkanologi
En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.
Ny!!: Naturgeografi og Vulkanologi · Se mere »
