Hurtigere adgang end browser!
137 relationer: Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Alfheim, Amsvartner, Aser, Asetro, Asgård, Ask og Embla, Audhumbla, Ældre Edda, Balder, Bifrost (nordisk mytologi), Bilskirner, Borr, Brønd, Breidablik, Buri, Chaos, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, Dødsrige, Dværg (mytologi), Eskatologi, Fáfnismál, Fenrisulven, Fensale, Fimbulvinter, Folkvang, Formering, Frej, Garm, Geirrød, Genganger, Germansk jernalder, Ginnungagap, Gladsheim, Glitner, Gnipahulen, Græsk mytologi, Grímnismál, Gro Steinsland, Gudme, Gylfaginning, Høder, Hejmdal, Helheim, Helvede, Hilda Ellis Davidson, Himmelbjerget (nordisk mytologi), Hnitbjerg, Hvergelmer, ..., Idasletten, Indoeuropæiske sprog, Irminsul, Jætte, Jernskoven, Jotunheim, Karl den Store, Kirkeskib (skibsmodel), Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Margaret Clunies Ross, Mælkevejen, Mørkeskoven, Mennesket i nordisk religion, Midgård (nordisk mytologi), Midgårdsormen, Mimers brønd, Mjød, Morten Warmind, Muspel, Muspelheim, Muspilli, Myte, Nåstrand, Nicolai Abildgaard, Nidavellir, Nidhug, Niflheim, Niflhel, Noatun, Nordisk religion, Nordiske sprog, Norne, Odin, Ofring, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Ratatosk, Regnbue, Religionsvidenskab, Rigs vandring, Ritual, Romersk jernalder, Runealfabet, Saga, Saksere, Søkkvabek, Semitiske sprog, Shamanisme, Sjælerejse, Skabelsesberetningen i Bibelen, Skæbne i nordisk kultur, Skidbladner, Snorri Sturluson, Stednavn, Svartalfheim, Tempel, Thietmar af Merseburg, Thor, Ting, Tissø, Tjasse, Træl, Trudvang, Uppåkra, Uppsala, Urd, Verdande og Skuld, Urds brønd, Valhal, Vanaheim, Vaner, Vætte, Vølvens spådom, Vederfølner, Verdens undergang, Verdenstræ, Vidi, Vigrid, Vikingetid, Vile og Ve, Von (nordisk mytologi), Ydale, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (87 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Adam af Bremen · Se mere »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Alfheim · Se mere »
Amsvartner
Amsvartner er i nordisk mytologi søen hvor Lynge ligger og hvor Fenrisulven står bundet.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Amsvartner · Se mere »
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Aser · Se mere »
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Asetro · Se mere »
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Asgård · Se mere »
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ask og Embla · Se mere »
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Audhumbla · Se mere »
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ældre Edda · Se mere »
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Balder · Se mere »
Bifrost (nordisk mytologi)
Afbildning af Hejmdal der står foran Bifrost, (1905) af Emil Doepler. I nordisk mytologi er Bifrost (norrønt biv-röst; det bævrende vejstykke) regnbuen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Bifrost (nordisk mytologi) · Se mere »
Bilskirner
I nordisk mytologi er Bilskirner tordenguden Thors bolig.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Bilskirner · Se mere »
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Borr · Se mere »
Brønd
En drikkevandsbrønd i Estland En brønd er almindeligvis et udgravet hul i jorden, men kan være et naturligt eller boret hul, beregnet til opsamling og udnyttelse af vand.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Brønd · Se mere »
Breidablik
Breidablik er inden for den nordisk mytologi Balders bolig.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Breidablik · Se mere »
Buri
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Buri · Se mere »
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Chaos · Se mere »
Dain, Dvalin, Dunør og Duratro
Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Dain, Dvalin, Dunør og Duratro · Se mere »
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Dødsrige · Se mere »
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Dværg (mytologi) · Se mere »
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Eskatologi · Se mere »
Fáfnismál
Fáfnismál ('digtet om Fafner'; 'sangen om Fåvne') er et af heltedigtene i den ældre Edda, hvis hovedindhold er en samtale mellem Sigurd (Fafnersbane) og den til døden sårede drage, Fáfnir, samt − efter dennes død − mellem Sigurd og Regin, Sigurds fosterfader, som er dværgesmed og bror til Fafner og Odder.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Fáfnismál · Se mere »
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Ny!!: Nordisk kosmologi og Fenrisulven · Se mere »
Fensale
I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Fensale · Se mere »
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Fimbulvinter · Se mere »
Folkvang
Folkvang eller Fólkvangr er et idyllisk land i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Folkvang · Se mere »
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Formering · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Nordisk kosmologi og Frej · Se mere »
Garm
Garm eller "Helvedeshunden" er et dyr, som står bundet i Gnipahulen ved nedgangen til Hel og hyler, så snart der ankommer nye afdøde.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Garm · Se mere »
Geirrød
Geirrød er en sagnkonge i nordisk mytologi, han er far til Agnar, som overtog hans rige, da han døde.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Geirrød · Se mere »
Genganger
Genganger har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Genganger · Se mere »
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Germansk jernalder · Se mere »
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ginnungagap · Se mere »
Gladsheim
Gladsheim, eller Glaðsheimr (norrønt lyst hjemOrchard (1997:57).) er ifølge Grímnismál, en del af Asgård, hvor Valhal ligger.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Gladsheim · Se mere »
Glitner
Glitner er den strålende bolig i Asgård og Forsetes hjem.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Glitner · Se mere »
Gnipahulen
Gnipahulen eller Gnipahellir markerer i nordisk mytologi nedgangen til dødsriget Hel.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Gnipahulen · Se mere »
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Græsk mytologi · Se mere »
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Grímnismál · Se mere »
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Gro Steinsland · Se mere »
Gudme
Gudme er en by på Sydøstfyn med, beliggende 15 km øst for Kværndrup, 7 km vest for Lundeborg, 22 km syd for Nyborg og 13 km nordøst for Svendborg.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Gudme · Se mere »
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Gylfaginning · Se mere »
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Høder · Se mere »
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Hejmdal · Se mere »
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Helheim · Se mere »
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Helvede · Se mere »
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Hilda Ellis Davidson · Se mere »
Himmelbjerget (nordisk mytologi)
Himmelbjerget (norrønt: Himinbjörg) er i nordisk mytologi Asgårds højeste bjerg, hvor Bifrosts ene ende er fastgjort og hvor Hejmdal bor.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Himmelbjerget (nordisk mytologi) · Se mere »
Hnitbjerg
Hnitbjerg (oldnordisk: Hnitbjǫrg) er i nordisk mytologi et bjerg, hvori jætten Suttung gemte Skjaldemjøden, og satte sin datter Gunlød til at vogte over den.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Hnitbjerg · Se mere »
Hvergelmer
Hvergelmer (norrønt: Hvergelmir "bobblende, brusende kilde"Orchard (1997:93)) er i nordisk mytologi navnet på den kilde, som står ved den af Yggdrasils tre rødder som løber over Niflheim.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Hvergelmer · Se mere »
Idasletten
Idasletten (Iðavöllr) findes i nordisk mytologi lige uden for Valhals porte.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Idasletten · Se mere »
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Indoeuropæiske sprog · Se mere »
Irminsul
Ødelæggelsen af Irminsul som et hedensk symbol i 772 af Karl den store. Irminsul, fra gammelsaksisk med den antagede betydning "store/mægtige pille", var en form for søjle eller pille/stolpe som er dokumenteret som spillende en betydningsfuld rolle i germansk hedenskab for det saksiske folk.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Irminsul · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Jætte · Se mere »
Jernskoven
Jernskoven eller oldnordisk Járnviðr er en skov i Jotunheim bestående udelukkende af træer lavet af jern, som beskrives i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Jernskoven · Se mere »
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Jotunheim · Se mere »
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Karl den Store · Se mere »
Kirkeskib (skibsmodel)
''Christianus Quintus'' i Holmens Kirke. Fregatten ''Jylland'' i Kastelskirken. ''Haabet'' i De Gamles Bys Kirke. Helligåndskirken i Hvide Sande, et ægte votivskib. ''Neptunus'' i Davidskirken. Et kirkeskib er en skibsmodel i en kirke og er ofte en votivgave.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Kirkeskib (skibsmodel) · Se mere »
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Kosmologi (religion) · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Loke · Se mere »
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Margaret Clunies Ross · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mælkevejen · Se mere »
Mørkeskoven
Mørkeskoven er et skovområde i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mørkeskoven · Se mere »
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mennesket i nordisk religion · Se mere »
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Midgård (nordisk mytologi) · Se mere »
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Midgårdsormen · Se mere »
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mimers brønd · Se mere »
Mjød
Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Mjød · Se mere »
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Morten Warmind · Se mere »
Muspel
Muspel er en jætte i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Muspel · Se mere »
Muspelheim
Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Muspelheim · Se mere »
Muspilli
Nedskrivet side med muspilli Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Muspilli · Se mere »
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Myte · Se mere »
Nåstrand
Nåstrand illustreret af Lorenz Frølich, 1895 Nåstrand (isl. Náströnd) er i nordisk mytologi navnet på det sted, hvor forbrydere (mordere, voldtægtsmænd, edsbrydere osv.) ender, når de dør.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nåstrand · Se mere »
Nicolai Abildgaard
''Lykkens Tempel'', maleri på skærmbræt. Har tilhørt Johan Bülow til Sanderumgaard. ''Loftet - Udkast til dekoration af audienssalen'', 1790'erne, Statens Museum for Kunst. Nicolai Abraham Abildgaard (født 11. september 1743 i København, død 4. juni 1809 på "Spurveskjul" ved Frederiksdal) var en dansk maler, arkitekt og professor.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nicolai Abildgaard · Se mere »
Nidavellir
Nidavellir er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nidavellir · Se mere »
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nidhug · Se mere »
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Niflheim · Se mere »
Niflhel
Niflhel (fra Nifel, der betyder tåge og dødsriget Hel) er et sted i nordisk mytologi, der nævnes i den Ældre Eddas digte Vafþrúðnismál og Baldrs draumar, samt i Snorri Sturlusons Gylfaginning.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Niflhel · Se mere »
Noatun
Noatun (norrønt: Nóatún, "skibsplads"Orchard (1997:119).) er i den nordiske mytologi en egn som ifølge Gylfaginning i Snorris Edda befinder sig "i himlen".
Ny!!: Nordisk kosmologi og Noatun · Se mere »
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nordisk religion · Se mere »
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Nordiske sprog · Se mere »
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Norne · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Odin · Se mere »
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ofring · Se mere »
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ragnarok · Se mere »
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ran (nordisk mytologi) · Se mere »
Ratatosk
Ratatosk i et 1700-tals manuskript fra Island. I nordisk mytologi er Ratatosk et egern, der piler op og ned mellem Yggdrasils top og rødder for at bringe nyheder.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ratatosk · Se mere »
Regnbue
Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Regnbue · Se mere »
Religionsvidenskab
Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Religionsvidenskab · Se mere »
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Rigs vandring · Se mere »
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ritual · Se mere »
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Romersk jernalder · Se mere »
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Runealfabet · Se mere »
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Saga · Se mere »
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Saksere · Se mere »
Søkkvabek
Søkkvabek er i nordisk mytologi navnet på Sagas bolig i Asgård.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Søkkvabek · Se mere »
Semitiske sprog
Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Semitiske sprog · Se mere »
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Shamanisme · Se mere »
Sjælerejse
Sjælerejser, Astralrejser og nærdødsoplevelser er beslægtede fænomener, der optræder i den okkulte litteratur.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Sjælerejse · Se mere »
Skabelsesberetningen i Bibelen
Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Skabelsesberetningen i Bibelen · Se mere »
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Skæbne i nordisk kultur · Se mere »
Skidbladner
Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Skidbladner · Se mere »
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson · Se mere »
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Stednavn · Se mere »
Svartalfheim
Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Svartalfheim · Se mere »
Tempel
Mormontempel i Salt Lake City, Utah. Et tempel er en bygning, et telt eller lignende, der indgår som en del af en religions helligdomme.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Tempel · Se mere »
Thietmar af Merseburg
Thietmar (25. juli 975 – 1. december 1018) (alternativt Dietmar), var en tysk historiker og biskop af Merseburg.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Thietmar af Merseburg · Se mere »
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Thor · Se mere »
Ting
Ting har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ting · Se mere »
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Tissø · Se mere »
Tjasse
Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Tjasse · Se mere »
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Træl · Se mere »
Trudvang
Trudvang var i den nordiske mytologi Thors egn i Asgård.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Trudvang · Se mere »
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Uppåkra · Se mere »
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Uppsala · Se mere »
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Urd, Verdande og Skuld · Se mere »
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Urds brønd · Se mere »
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Valhal · Se mere »
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vanaheim · Se mere »
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vaner · Se mere »
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vætte · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vølvens spådom · Se mere »
Vederfølner
Vederfølner var en dansk nationalkonservativ politisk forening, der eksisterede 2007-13.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vederfølner · Se mere »
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Verdens undergang · Se mere »
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Verdenstræ · Se mere »
Vidi
Vidi er i nordisk mytologi det landområde i Asgård, hvor Vidar den Tavse har sin bolig.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vidi · Se mere »
Vigrid
Vigrid er en slette midt i Asgård – 100 mile på hver led.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vigrid · Se mere »
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vikingetid · Se mere »
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Vile og Ve · Se mere »
Von (nordisk mytologi)
Von er i nordisk mytologi en elv, hvis kilde er fråden fra Fenrisulvens mund.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Von (nordisk mytologi) · Se mere »
Ydale
bue, omgivet af eviggrønne takstræer. Friedrich Wilhelm Heine. Ydale eller Ydalir (.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ydale · Se mere »
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Yggdrasil · Se mere »
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ymer (nordisk mytologi) · Se mere »
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Ny!!: Nordisk kosmologi og Ynglingesaga · Se mere »
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ny!!: Nordisk kosmologi og Yngre Edda · Se mere »
