Ligheder mellem Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg
Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Ærkebispedømmet Bremen, Danmark, Erik Sejrsæl, Heimskringla, Knud den Store, Kristendom, Leding, Norrønt, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Saga, Saxo Grammaticus, Sigrid Storråde, Skotland, Slaget ved Svold, Snorri Sturluson.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Oluf Skotkonung · Adam af Bremen og Svend Tveskæg ·
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Ærkebispedømmet Bremen og Oluf Skotkonung · Ærkebispedømmet Bremen og Svend Tveskæg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Oluf Skotkonung · Danmark og Svend Tveskæg ·
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Erik Sejrsæl og Oluf Skotkonung · Erik Sejrsæl og Svend Tveskæg ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Oluf Skotkonung · Heimskringla og Svend Tveskæg ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Knud den Store og Oluf Skotkonung · Knud den Store og Svend Tveskæg ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristendom og Oluf Skotkonung · Kristendom og Svend Tveskæg ·
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Leding og Oluf Skotkonung · Leding og Svend Tveskæg ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norrønt og Oluf Skotkonung · Norrønt og Svend Tveskæg ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Olav den Hellige og Oluf Skotkonung · Olav den Hellige og Svend Tveskæg ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Olav Tryggvason og Oluf Skotkonung · Olav Tryggvason og Svend Tveskæg ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Oluf Skotkonung og Saga · Saga og Svend Tveskæg ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Oluf Skotkonung og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Svend Tveskæg ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Oluf Skotkonung og Sigrid Storråde · Sigrid Storråde og Svend Tveskæg ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Oluf Skotkonung og Skotland · Skotland og Svend Tveskæg ·
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Oluf Skotkonung og Slaget ved Svold · Slaget ved Svold og Svend Tveskæg ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Oluf Skotkonung og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Svend Tveskæg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg
- Hvad de har til fælles Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg
- Ligheder mellem Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg
Sammenligning mellem Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg
Oluf Skotkonung har 76 relationer, mens Svend Tveskæg har 117. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 8.81% = 17 / (76 + 117).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Oluf Skotkonung og Svend Tveskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: