Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Oplysningstiden vs. Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca. Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse var et dansk selskab stiftet 1759 i København var at fremme poesi og veltalenhed.

Ligheder mellem Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Frederik 5., 18. århundrede, 19. århundrede.

Frederik 5.

Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.

Frederik 5. og Oplysningstiden · Frederik 5. og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

18. århundrede og Oplysningstiden · 18. århundrede og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse · Se mere »

19. århundrede

18. århundrede – 19.

19. århundrede og Oplysningstiden · 19. århundrede og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Hvad de har til fælles Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Ligheder mellem Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Sammenligning mellem Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse

Oplysningstiden har 268 relationer, mens Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse har 15. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 1.06% = 3 / (268 + 15).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik