Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Oplysningstiden og Udøvende magt

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Oplysningstiden og Udøvende magt

Oplysningstiden vs. Udøvende magt

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca. Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.

Ligheder mellem Oplysningstiden og Udøvende magt

Oplysningstiden og Udøvende magt har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Konstitutionelt monarki, Magtadskillelse.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Udøvende magt · Se mere »

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Konstitutionelt monarki og Oplysningstiden · Konstitutionelt monarki og Udøvende magt · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Magtadskillelse og Oplysningstiden · Magtadskillelse og Udøvende magt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Oplysningstiden og Udøvende magt

Oplysningstiden har 268 relationer, mens Udøvende magt har 11. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 1.08% = 3 / (268 + 11).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Oplysningstiden og Udøvende magt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: