Oplysningstiden og Universalieproblemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Oplysningstiden og Universalieproblemet

Oplysningstiden vs. Universalieproblemet

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca. Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Oplysningstiden · Aristoteles og Universalieproblemet · Se mere »

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.

Baruch de Spinoza og Oplysningstiden · Baruch de Spinoza og Universalieproblemet · Se mere »

David Hume

David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.

David Hume og Oplysningstiden · David Hume og Universalieproblemet · Se mere »

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Den Franske Revolution og Oplysningstiden · Den Franske Revolution og Universalieproblemet · Se mere »

Empirisme

Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.

Empirisme og Oplysningstiden · Empirisme og Universalieproblemet · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Oplysningstiden · Erkendelsesteori og Universalieproblemet · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Oplysningstiden · Filosofi og Universalieproblemet · Se mere »

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Gottfried Wilhelm Leibniz og Oplysningstiden · Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet · Se mere »

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Immanuel Kant og Oplysningstiden · Immanuel Kant og Universalieproblemet · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Isaac Newton og Oplysningstiden · Isaac Newton og Universalieproblemet · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

John Locke og Oplysningstiden · John Locke og Universalieproblemet · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Kristendom og Oplysningstiden · Kristendom og Universalieproblemet · Se mere »

Materialisme

Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.

Materialisme og Oplysningstiden · Materialisme og Universalieproblemet · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Middelalderen og Oplysningstiden · Middelalderen og Universalieproblemet · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Naturvidenskab og Oplysningstiden · Naturvidenskab og Universalieproblemet · Se mere »

Rationalisme

Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.

Oplysningstiden og Rationalisme · Rationalisme og Universalieproblemet · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Oplysningstiden og René Descartes · René Descartes og Universalieproblemet · Se mere »

Sekularisme

Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.

Oplysningstiden og Sekularisme · Sekularisme og Universalieproblemet · Se mere »

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Oplysningstiden og Skolastik · Skolastik og Universalieproblemet · Se mere »

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Oplysningstiden og Sokrates · Sokrates og Universalieproblemet · Se mere »

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Oplysningstiden og Thomas Hobbes · Thomas Hobbes og Universalieproblemet · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Oplysningstiden · 17. århundrede og Universalieproblemet · Se mere »

19. århundrede

18. århundrede – 19.

19. århundrede og Oplysningstiden · 19. århundrede og Universalieproblemet · Se mere »