Ligheder mellem Purpurgyvel og Rød kornel
Purpurgyvel og Rød kornel har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Busk, Calciumcarbonat, Dræning, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Skovlysning, Tokimbladede.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Purpurgyvel · Bark (plantedel) og Rød kornel ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Purpurgyvel · Biotop og Rød kornel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Purpurgyvel · Blad (plantedel) og Rød kornel ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Purpurgyvel · Bladrand og Rød kornel ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Purpurgyvel · Bladstilling og Rød kornel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Purpurgyvel · Blomst og Rød kornel ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Busk og Purpurgyvel · Busk og Rød kornel ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Purpurgyvel · Calciumcarbonat og Rød kornel ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Dræning og Purpurgyvel · Dræning og Rød kornel ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Purpurgyvel · Februar og Rød kornel ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Purpurgyvel · Frø (plantedel) og Rød kornel ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Purpurgyvel · Frugt og Rød kornel ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Purpurgyvel · Gren (plantedel) og Rød kornel ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Knop (plantedel) og Purpurgyvel · Knop (plantedel) og Rød kornel ·
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Krat og Purpurgyvel · Krat og Rød kornel ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvfældende og Purpurgyvel · Løvfældende og Rød kornel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Purpurgyvel · Planter og Rød kornel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Purpurgyvel og Rod (plantedel) · Rød kornel og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Purpurgyvel og Skovbryn · Rød kornel og Skovbryn ·
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Purpurgyvel og Skovlysning · Rød kornel og Skovlysning ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Purpurgyvel og Rød kornel
- Hvad de har til fælles Purpurgyvel og Rød kornel
- Ligheder mellem Purpurgyvel og Rød kornel
Sammenligning mellem Purpurgyvel og Rød kornel
Purpurgyvel har 57 relationer, mens Rød kornel har 50. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 19.63% = 21 / (57 + 50).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Purpurgyvel og Rød kornel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: