Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Rosenskovmærke og Sød astragel

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Rosenskovmærke og Sød astragel

Rosenskovmærke vs. Sød astragel

Rosenskovmærke er en lav, krybende staude med tynde skud og kransstillede, nåleagtige blade. Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.

Ligheder mellem Rosenskovmærke og Sød astragel

Rosenskovmærke og Sød astragel har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig merian, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Pilealant, Planter, Rod (plantedel), Staude, Svalerod (art), Tarmvridrøn, Tokimbladede.

Almindelig merian

Almindelig merian (Origanum vulgare) – også kaldt oregano eller blot merian – er en urteagtig plante med en busket vækst.

Almindelig merian og Rosenskovmærke · Almindelig merian og Sød astragel · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Rosenskovmærke · Blad (plantedel) og Sød astragel · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Rosenskovmærke · Blomst og Sød astragel · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Rosenskovmærke · Blomstring (botanik) og Sød astragel · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Rosenskovmærke · Dækfrøede planter og Sød astragel · Se mere »

Pilealant

Pilealant (Inula salicina), også skrevet Pile-Alant, er en 20-50 cm høj urt, der i Danmark vokser i krat, på strandoverdrev og klinter.

Pilealant og Rosenskovmærke · Pilealant og Sød astragel · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Planter og Rosenskovmærke · Planter og Sød astragel · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Rod (plantedel) og Rosenskovmærke · Rod (plantedel) og Sød astragel · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Rosenskovmærke og Staude · Sød astragel og Staude · Se mere »

Svalerod (art)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.

Rosenskovmærke og Svalerod (art) · Sød astragel og Svalerod (art) · Se mere »

Tarmvridrøn

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.

Rosenskovmærke og Tarmvridrøn · Sød astragel og Tarmvridrøn · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Rosenskovmærke og Tokimbladede · Sød astragel og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Rosenskovmærke og Sød astragel

Rosenskovmærke har 83 relationer, mens Sød astragel har 51. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 8.96% = 12 / (83 + 51).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Rosenskovmærke og Sød astragel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »