Ligheder mellem Rundbælg (art) og Skovfladbælg
Rundbælg (art) og Skovfladbælg har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakterier, Bladformer, Bladstilling, Blomst, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Gul snerre, Håret høgeurt, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Smalbladet timian, Spiring (plante), Staude, Stængel, Symbiose, Tokimbladede, Urt.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Rundbælg (art) · Ærteblomst-familien og Skovfladbælg ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Rundbælg (art) · Ærteblomst-ordenen og Skovfladbælg ·
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bakterier og Rundbælg (art) · Bakterier og Skovfladbælg ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladformer og Rundbælg (art) · Bladformer og Skovfladbælg ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Rundbælg (art) · Bladstilling og Skovfladbælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Rundbælg (art) · Blomst og Skovfladbælg ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Rundbælg (art) · Calciumcarbonat og Skovfladbælg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Rundbælg (art) · Carl von Linné og Skovfladbælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Rundbælg (art) · Dækfrøede planter og Skovfladbælg ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Rundbælg (art) · Frø (plantedel) og Skovfladbælg ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Gul snerre og Rundbælg (art) · Gul snerre og Skovfladbælg ·
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Håret høgeurt og Rundbælg (art) · Håret høgeurt og Skovfladbælg ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Pælerod og Rundbælg (art) · Pælerod og Skovfladbælg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Planter og Rundbælg (art) · Planter og Skovfladbælg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rod (plantedel) og Rundbælg (art) · Rod (plantedel) og Skovfladbælg ·
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Rundbælg (art) og Smalbladet timian · Skovfladbælg og Smalbladet timian ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Rundbælg (art) og Spiring (plante) · Skovfladbælg og Spiring (plante) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Rundbælg (art) og Staude · Skovfladbælg og Staude ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Rundbælg (art) og Stængel · Skovfladbælg og Stængel ·
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Rundbælg (art) og Symbiose · Skovfladbælg og Symbiose ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Rundbælg (art) og Tokimbladede · Skovfladbælg og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Rundbælg (art) og Skovfladbælg
- Hvad de har til fælles Rundbælg (art) og Skovfladbælg
- Ligheder mellem Rundbælg (art) og Skovfladbælg
Sammenligning mellem Rundbælg (art) og Skovfladbælg
Rundbælg (art) har 53 relationer, mens Skovfladbælg har 63. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 18.97% = 22 / (53 + 63).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Rundbælg (art) og Skovfladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: